Voldsomt jordskælv ryster Sydamerika

Jordskælv med en styrke på 7,7 på Richterskalaen torsdag kunne ifølge Ecuadors præsident mærkes i hele landet

Foruden Ecuador er Peru og Colombia ifølge USGS påvirket af rystelserne. Video: AP

Et jordskælv målt til 7,7 på Richterskalaen har ifølge det amerikanske jordskælvscenter USGS ramt et område 224 kilometer sydøst for byen Ambato i Ecuador. Det rapporterer blandt andre Reuters.

Foruden Ecuador er Peru og Colombia ifølge USGS påvirket af rystelserne.

Ifølge Ecuadors Geofysiske Institut blev der målt rystelser omkring klokken 05.15 lokal tid, skriver El País. Instituttet placerer epicentret 122 kilometer fra byen Macas i provinsen Morona Santiago på 107 kilometers dybde.

Et par minutter efter det første skælv fulgte to mindre. Et samme sted som det første på 143 kilometers dybde og endnu et i Ecuadors største kystby, Guayaquil. Her blev rystelserne kun målt til 6 på Richterskalaen, skriver El País.

Foreløbig er der ikke meldinger om tilskadekomne eller større materielle skader.

Artiklen fortsætter under grafikken...

'Kære landsmænd. De foreløbige meldinger om de første jordskælv i nærheden af Macas tyder ikke på store skader. Rystelserne blev mærket i hele landet og aktiveret nogle provinsielle katastrofeberedskaber', skriver Ecuadors præsident, Lenín Moreno på Twitter.

Hans forgænger Rafael Correa var blandt de første til at kommentere jordskælvet.

'Jeg håber ikke, det får alvorlige konsekvenser, skriver han på Twitter.

Mere end 600 mennesker omkom, da et jordskælv målt til 7,8 på richterskalaen i april 2016 ramte Ecuador. Dertil kom materielle skader for flere milliarder kroner.

Skælvet i 2016 blev betegnet som det værste i knap 70 år i det sydamerikanske land.

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere