Voldsomt vejr på vej: Her bliver det værst

Der er risiko for kraftig regn og skybrud fredag

Hvor kommer der mest regn? Frank Nielsen fra DMI giver dig her vejrudsigten (Producer: Martin Lorentsen)

Danskerne har efterhånden vænnet sig til lune og solrige dage, men nu vender vejret.

Fredag har DMI udsendt et varsel om, at der er risiko for 'voldsomt vejr' med kraftig regn og skybrud.

- Det starter natten til fredag, hvor en koldfront bevæger sig indover Jylland med kraftig regn og måske med torden. I løbet af fredag bevæger koldfronten sig østpå, men taber lidt af kraften undervejs, lyder det fra Frank Nielsen, der er vagthavende meteorolog hos DMI.

Ifølge DMIs prognoser kan der falde mellem 25-30 mm på en seks timers periode der, hvor det bliver værst.  Derfor er der risiko for oversvømmelse af kældre samt vand på kørebaner og i viadukter.

Det ser ud til at blive værst i Nordvestjylland, hvor den største mængde regn sandsynligvis vil falde. Men det betyder ifølge meteorologen ikke, at resten af landet slipper.

- Man slipper ikke, men det bliver knapt så voldsomt. Måske 5-15 mm, siger Frank Nielsen.

Weekenden bliver køligere
Vi må vænne os til det køligere vejr, for i weekenden fortsætter koldfronten ifølge DMI.

- Vi får køligere luft ind med byger i perioder, så man skal vænne sig til at have mere tøj på.

Dog kan der komme op til 20 grader i Sydøstjylland og på Bornholm, mens resten af landet må forvente at ligge på 16-17 grader.

Du kan se hele vejrudsigten i videoklippet øverst i artiklen.

Samfund - 4. sep. 2018 - kl. 15:58 Efter rekordvarm sommer: Sådan bliver september-vejret

16 kommentarer
Vis kommentarer