Voldtægts-skandale: 37.500 klager over tv-station

En tv-skandale i Elfenbenskysten har fået 37.500 til at klage, ligesom demonstranter er gået på gaden

En demonstrant med et skilt, hvor der står 'min påklædning er ikke en invitation'. Foto: Sia Kambou/Ritzau Scanpix
En demonstrant med et skilt, hvor der står 'min påklædning er ikke en invitation'. Foto: Sia Kambou/Ritzau Scanpix

37.500 klagere er rasende på den ivorianske tv-station NCI og kræver de ansvarlige retsforfulgt.

Årsagen skal findes i et program, der blev sendt mandag aften på den privatejede station. I bedste sendetid var en dømt voldtægsforbryder inviteret i studiet for at vise, hvordan han overfaldt sine ofre.

Med en dukke viste han, hvad han havde gjort mod sine ofre, og det har skabt kæmpe ballade i det afrikanske land.

37.500 har skrevet under på et krav om, at de ansvarlige skal straffes, ligesom folk er gået på gaden for at demonstrere for kvinders rettigheder og for at få stoppet vold mod kvinder.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Mange kvinder er gået på gaden i Elfenbenskysten. Her i byen Abidjan. Foto: Sia Kambou/Ritzau Scanpix
Mange kvinder er gået på gaden i Elfenbenskysten. Her i byen Abidjan. Foto: Sia Kambou/Ritzau Scanpix
 

I kølvandet på tv-skandalen er den populære vært på programmet, Yves de Mbella, blevet suspenderet, og han har efterfølgende skrevet undskyld på Facebook.

'Jeg er oprigtigt ked af, at jeg har chokeret alle ved at forsøge at sætte fokus på voldtægt. Jeg har begået en fejl. Jeg er også meget ked af alt, der blev sagt og gjort i forbindelse med den sekvens af programmet. Jeg håber, alle voldtægsofre kan tilgive mig,' skriver han.

Også tv-stationen har undskyldt for programmets indhold, der blev vist i bedste sendetid mandag aften.

Yves de Mbella skulle have været vært for Miss Elfenbenskysten-konkurrencen senere i september, men den beslutning er nu sat på standby.

Foto: Sia Kambou/Ritzau Scanpix
Foto: Sia Kambou/Ritzau Scanpix