Voldtægtsoffer får vanvittig erstatning: - Det viser menneskelighed

En kvinde fra den amerikanske delstat Georgia er onsdag blevet tilkendt en erstatning på 6,4 milliarder kroner seks år efter, hun blev voldtaget

Hope Cheston har fået en rekordstor erstatning på 1 milliard dollar seks år efter, hun blev voldtaget. Video: Kamera One

I Sverige fik man onsdag en lov, der skal gøre det nemmere at bevise, om der er tale om en voldtægt.

Baggrunden er, at det kan være svært at bevise, om der er tale om en egentlig voldtægt, hvis der ikke er brugt vold eller trusler.

For Hope Cheston var der ikke tvivl om, hvorvidt hun blev udsat for en voldtægt i 2012 i en alder af bare 14 år.

Det skriver Washington Post.

Var på job
En 22-årig bevæbnet sikkerhedsvagt voldtog hende, mens han var på arbejde i et lejlighedskompleks nær storbyen Atlanta.

Harvey Weinstein. Foto: AP Intl. kendte - 25. maj. 2018 - kl. 13:00 Harvey Weinstein sigtet for voldtægt og overgreb

Gerningsmanden blev idømt 20 års fængsel, men Hope Cheston kom sig aldrig rigtig over voldtægten, fortæller hun.

- Alle ofre tænker; jeg skulle have gjort dit, jeg skulle have gjort dat - jeg skulle slet ikke have været her.

Derfor valgte hun at lægge sag an mod sikkerhedsfirmaet, lejlighedskomplekset HACC Pointe South, og virksomheden Hammond Residential Group, der administrerer ejendomme.

Sagen mod lejlighedskomplekset og Hammond Residential Group frafaldt senere.

- Du er det værd
Nu er der så kommet en afgørelse. En jury på 12 medlemmer har vurderet, at hendes smerter er 6,4 milliarder kroner værd.

- Jeg troede længe, at sagen ville blive skubbet ind under tæppet og ikke længere betød noget... Men at 12 fremmede mennesker mener, at det, jeg har gået igennem de seneste seks år, er 6,4 milliarder kroner hver, er fantastisk.

Se også: Ny lov deler folk: Nu kræver det et 'ja' til samleje

Det er dog langt fra sikkert, at Hope Cheston nogensinde kommer til at se en øre af den erstatning, som hun nu er blevet tildelt, fortæller hendes advokat, Chris Stewart.

- Det er, hvad tallet står for, der er det vigtigste. Vi er ligeglade med, hvilket beløb vi ender med at få fra sikkerhedsfirmaet. Vi ved godt, at de ikke har 6,4 milliarder kroner, men det er, hvad 12 personer mener, en voldtægt koster, der er vigtigst, siger han.

37 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere