På en café i Odense-ghettoen Vollsmose sidder mænd og kvinder adskilt: Herrerne forrest i caféen – og bagved nær køkkenet er der indrettet et område forbeholdt kvinderne, skriver TV 2.
Over for mediet bekræfter den 31-årige kvinde Hibo Abdulahi, at sådan skal det være.
- Sådan er vores regler. Ja, vores lov, siger hun til TV 2’s reporter.
- Hvad mener du med det, spørger TV 2.
Østergaard træt af image som 'Halalhippie': Lejer Vollsmose-lejlighed på Airbnb
- Sådan er islamisk lov, kvinder og mænd sidder ikke sammen.
Herefter spørger V 2-medarbejderen:
- Så vil det sige, jeg må ikke være her?
- Jo, du må gerne være her. For du er et hvidt menneske, så du ved nok ikke bedre, siger hun og griner, men supplerer:
- Nej, teknisk set må du ikke være her. Kvinder skal være her, mænd skal være der, siger hun og peger om i caféens forreste del for mænd.
- Sådan har det altid været, siger hun.
Udlændingeordfører Martin Henriksen (DF), synes, der er behov for et opgør med eksempelvis en kønsopdelt café som denne i Vollsmose – fordi, han mener, det skader integrationen.
- Problemet er, at der er jo rigtig mange eksempler på folk, der har boet her i rigtig, rigtig mange år, som har det godt med at være i parallelsamfundene, og det smitter jo også af på børnene. Der er stor risiko for, at børnene bliver hængende i parallelsamfundene, og så går det jo videre til næste generation, og det er der, hvor problemerne opstår, siger Martin Henriksen til TV 2.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.