Vollsmose: Fra byplanlæggeres drøm til kriminel ghetto

Vollsmose er beretningen om gode hensigter som efter årtiers manglende planlægning har ført til til et hårdt belastet område med høj kriminalitet

Rejsegilde i 1963 på Lærkegården. Smældende dannebrogsflag i strålende sol. Foto: Fyens Stiftstidendes pressefotosamling
Rejsegilde i 1963 på Lærkegården. Smældende dannebrogsflag i strålende sol. Foto: Fyens Stiftstidendes pressefotosamling

Lys, luft og renlighed. Ambitionerne for Vollsmose var høje da gravemaskinerne tog fat i 1963. Folk skulle flytte ud af de mørke og usunde lejligheder i byen og samles om fællesskab og sunde aktiviteter i fri luft. 

Det var tid til at 'komme hinanden ved’.

Baggrunden for at bygge Vollsmose-kvarteret var heftig boligmangel i Odense. I 1960'erne kunne man stadig finde børnefamilier, der boede på små loftskamre og i usle kælderrum.

Den gamle losseplads ved Vollsmose blev valgt som byggegrund, og der blev bygget parcelhuse langs med Odense Å og det store almennyttige byggeri blev opført og udvidet op igennem 1970’erne

Se også: Vollsmose indefra: Bliver I afsløret, slår de jer ihjel

1970’erne: Danskere og tyrkere
Den første generation af beboere i Vollsmose var mest etniske danskere. Men i løbet af 1970’erne kom der mange tyrkiske gæstearbejdere til.  Desuden kom den nye bolig til at huse husvilde fra Odense da “Cementenborg” i 1962 blev revet ned. Det var en ussel bygning tæt ved Odense Havn, hvor husvilde var stuvet sammen.

- Det var en fejl da kommunen rev ‘Cementenborg’ ned og flyttede en stor del af beboerne til Vollsmose. Det startede en ond cirkel med druk og vold, som gjorde Vollsmose berygtet fra starten så ‘pæne’ borgere ikke ville flytte til hertil, fortæller Torben Hangaard, som har været sognepræst i Vollsmose kirke i 30 år frem til sin pension sidste år. Han mindes generelt de første år i Vollsmose som en lys tid, hvor beboerne var stolte af deres nye boliger

- Folk ville gerne være fælles om alt. Der var foreninger til musik, foreninger der mest drak bajere og andre der fokuserede på idræt eller politiske foreninger, fortæller Torben Hangaard.  Men tanken bag byplanlægningen viste sig at være opskriften på at skabe en ghetto, bekræfter professor i byplanlægning på RUC, John Andersen.

Se også: Rasende Pape: Jeg tør ikke holde kæresten i hånden i Vollsmose

- I 19970erne ville man gerne bygge en by i byen, hvor alt hvad man skal bruge ligger i nabolaget som man også ser det i Gjellerup-planen, I Taastrup og andre steder. I dag kalder vi den tids projekter for fejlplanlægning og man går man den stik modsatte vej, og prøver at åbne byerne op, så borgere blandes på tværs af kvarterer og social baggrund, siger han.

Da krisen bed i 1970’erne blev der også sparet på budgetterne, så kvarteret blev mere skrabet end planen var med mere discount, mere beton.

- Fraværet af æstetik fører let til, at der opstår et kollektivt had til et boligområde. Man kommer let til at tænke “her er grimt, det hele er bare beton, så jeg smadrer noget og maler graffiti” og det er også en del af forklaringen på den nedadgående spiral, siger John Andersen.

VollsmoseIndefra-01 (2).png 

Vollsmose i Odense er et af Danmarks mest omstridte boligområder. Senest har chikane af en dyreambulance sat Vollsmose i et negativt lys. Samtidig har politiet øget beskyttelse af Odenses borgmester efter at medlemmer af banden Black Army har antastet politikeren på gaden.

Black Army har rødder i Vollsmose, der i en årrække har været på den såkaldte ghettoliste. Periodevis er Vollsmose plaget af utryghed og kriminalitet.

Men Vollsmose er også hjem for over 9000 mennesker, langt de fleste indvandrere eller efterkommere af indvandrere, som hovedsagligt stammer fra ikke-vestlige lande. Der tales mere end 80 forskellige sprog i bydelen, ifølge Vollsmose.dk.

Ekstra Bladet har i en periode i løbet af 2017 rapporteret indefra bydelen og talt med beboere om deres hverdag.

1980’erne: Uro i verdenen
Vollsmose blev for alvor internationalt i løbet af 1980’erne, hvor konflikter i Mellemøsten og Afrika gav nye flygtningestrømme som satte sine spor på Vollsmose. Først var der 30 procent udlændinge, så 40 og 50 procent til i dag, hvor der er 75 procent udlændinge i Vollsmose fra 75 forskellige nationer. Flygtningene tog traditionerne hjemmefra med, blandt andet blev det at få mange børn set som en slags pensionsordning for forældrene.

- Vi skal huske, at mange af dem der kom hertil kom fra lande, hvor der ikke var nogen social forsorg og man var vant til en høj børnedødelighed. Det blev hurtigt til nogle enorme familier med 10 eller 12 børn, fortæller Torben Hangaard. 

Se også: Black Army visiterer bilister

Planlagt ghetto
Professor i byplanlægning John Andersen bekræfter, at det var i 1980’erne at bydelen nåede en koncentration af udlændinge som var svær at vende.

-Der hvor det for alvor gik galt var under 1980’ernes massearbejdsløshed, hvor de almene boliger slet ikke var billige og det reelt kun var folk på overførselsindkomster med boligtilskud, som kunne blive boende. Det var svært for familier med almindelige lønninger at betale huslejen, og mange forlod derfor Vollsmose igennem 1980'erne og blev erstattet af langtidsarbejdsløse danskere samt indvandrere og flygtninge.

-Derfor kan man godt kalde Vollsmose for en planlagte ghetto, for kommunerne har selv skabt dem ved i årtier at placerede man bevidst de svageste grupper i Vollsmose. Det var nemt og bekvemt på den korte bane. Det vi ser i dag er konsekvensen af for lang tids laden-stå-til.  Det var først meget sent, at man begyndte at udvikle metoder til at fordele flygtninge. Men på det tidspunkt var det allerede for sent, så cirklen med at de ressourcestærke flytter væk allerede var i fuld gang.

Se også: Vollsmose ligner en kopi af Paris' flammende forstæder

I 1990erne og 00'erne var der meget politisk opmærksomhed omkring Vollsmose, og folk var stolte af at tage del i fælles aktiviteter der blev sat i gang. Men optimismen døde hen, efterhånden som det viste sig nærmest umuligt at skabe forandringer.

- I dag er stemningen faldet kraftigt tilbage og mange føler sig fortabte. Mange går på arbejde, men endnu flere har ikke noget at lave. Det giver en stemning af fortabthed, selv om mange har et ønske om at lære mere og bryde ud af den sociale arv, siger Torben Hangaard.

1 af 5 Torben Hangaard var i mere end 30 år præst i Vollsmose Kirke. Foto: Carsten Andreasen
2 af 5 I 1980'erne blev det svært for familier med almindelige lønninger at betale huslejen, og mange forlod derfor Vollsmose og blev erstattet af langtidsarbejdsløse danskere samt indvandrere og flygtninge. Foto: Erik Friis
3 af 5 Vollsmose var drømmen om lys, luft og rene boliger til arbejderklassen. Foto: Jørgen Hansen
4 af 5 Politiet tilkaldt til Vollsmose centret midt i 1970'erne. Foto: Olavi Ntikanoff
5 af 5 Rejsegilde i 1963 på Lærkegården. Smældende dannebrogsflag i strålende sol. Foto: Fyens Stiftstidendes pressefotosamling
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen