På den ene side af Vollsmose Allé blomstrer mirabeltræerne, og folk går tur langs Odense Å. På den anden ligger de grå blokke i bydelen Vollsmose.
Der er gråt. Hundredvis af parabolskærme præger blokkenes facader. På parkeringspladserne holder mange bulede biler. En del uden nummerplader. Men der holder også en håndfuld milliondyre Porscher og Mercedes'er, som enkelte borgere fra bydelen har råd til at køre rundt i.
Kvarterets grønthandler er ved at bære forsyninger ind i sin butik på Bøgetorvet. En beboer fylder skrammel i en garage med port. En patruljevogn vender på pladsen foran. Og så er der opsynsmændene for boligselskabet Civica. En holder i sin minitraktor med anhænger ved en af områdets affaldscontainere.
- I skal ikke sige til nogen, at I er journalister. Hvis de finder ud af det, slår de jer ihjel, siger han.
Lesbisk par fanget i bandehelvede
Artiklen fortsætter under billederne...
Snart fredagsbøn
Lige nu er der stille på Bøgetorvet.
- I vil ikke opleve et eneste sted i Danmark som her. Det er et samfund i samfundet, fortsætter han.
Enkelte er på vej til og fra busstoppestederne på Vollsmose Allé. Nogle med indkøbsposer. Andre med klapvogne. De fleste kvinder. Nogle i sorte klædedragter, hvor kun ansigt og hænder er blottet.
Det er nu heller ikke så mærkeligt, at der er få på gaden, fortæller viceværten.
- Ballademagerne sover længe. Og så er der snart fredagsbøn.
Fanget i bandehelvede: - Man kan ikke bare gå ud og flage med et regnbueflag
Fredagsbøn i shawarma-bar
Knallerter bliver jævnligt brændt af i Odense-ghettoen, men brandvæsnet bliver væk
Vi er i Danmark. Så centralt, som man næsten kan komme. Alligevel kan man i Vollsmose få den opfattelse, at man er turist midt i det hele.
Som da Ekstra Bladet besøger shawarma-baren El-soussi Falafel på Bøgetorvet.
Indenfor har ejeren et blåt bedetæppe bagerst i restauranten. Og netop denne fredag blev der på fladskærm vist en båndet optagelse af en fredagsbøn fra Saudi-Arabien.
Borgmester: Fuldstændigt uacceptabelt at få trusler, fordi man holder i hånd
Tre mænd i tyverne ankommer til stedet i en stor Mercedes kort efter. De kommer ind, skuler mod Ekstra Bladets udsendte og spørger 'hvor kommer I fra?'. Kort efter ankommer flere unge foran spisestedet. Nogle på knallerter. I bilen på vej væk tager Ekstra Bladet et par billeder af området. Det bliver med det samme opdaget af et par unge, som trækker hætterne op og dytter på deres knallerter, som får fart på.
- Hvad fanden har I gang i, råber en af de unge og giver sig til at køre efter.
Artiklen fortsætter under billedet...
Unge brænder knallerter af
Stierne i og omkring Vollsmose fremstår flere steder med store, sorte afsvedne pletter, efter der har været brand på stedet. Det er ifølge opsynsmændene fra boligselskabet Civica, som Ekstra Bladet har været i dialog med, knallerter, der har været brændt af.
- Det sker cirka en gang om ugen. De unge keder sig vel. Så håber de, at brandvæsenet rykker ud. Men på det seneste har meldingen fra politiet været, at brandvæsenet ikke skal køre ud, hvis der alene er brand i en knallert, og der ikke er fare for, at branden breder sig. Det har de unge jo fundet ud af. De sætter derfor brand i knallerterne andre steder, siger en ansat i boligselskabet Civica til Ekstra Bladet.
Artiklen fortsætter under billedet...
Systematisk
Politidirektør hos Fyns Politi, Kit Claudi Grøn-Iversen, bekræfter over for Ekstra Bladet, at der er foregået systematiske afbrændinger af knallerter i Vollsmose.
- For år tilbage var der episoder, hvor brandvæsenet kørte ind, og hvor de blev mødt af de unge på en truende måde. Ved den lejlighed blev besluttet, at brandvæsenet ikke tilkaldes, såfremt knallerten uden risiko for videre brandfare kan overlades til at brænde ud, siger politidirektøren.
Politiet er imidlertid ikke bekendt med, at Vollsmose-unge stiller brændende knallerter op ad andet brandfarligt for at være sikker på, at brandvæsenet kommer.
Artiklen fortsætter under billedet...