Volvo indfører fartbegrænser

Fra 2020 lægger Volvo en dæmper på fartglæden i sine modeller, der vil blive elektronisk begrænset

Volvo vandt med modellen XC40 titlen som årets bil i Europa sidste år, blandet andet på grund af bilens avancerede sikkerhedssystem. Foto: Denis Balibouse/Reuters
Volvo vandt med modellen XC40 titlen som årets bil i Europa sidste år, blandet andet på grund af bilens avancerede sikkerhedssystem. Foto: Denis Balibouse/Reuters

Volvo indfører hastighedsbegrænsning på alle nye modeller fra 2020.

Det bliver derfor ikke muligt at køre over 180 km/t i en ny Volvo fra næste år, oplyser bilproducenten i en pressemeddelelse.

I mange år har tyske bilproducenter haft en gentleman-aftale om, at deres biler er blevet elektronisk begrænset til 250 km/t, og Volvo går nu endnu videre.

Beslutningen kommer som led i det kinesisk ejede bilmærkes strategi om, at ingen mennesker skal miste livet eller komme alvorligt til skade i en ny Volvo fra 2020.

Og her er hastigheden selvsagt central, når det kommer til alvorligheden af ulykker på vejene.

Biler - 4. mar. 2019 - kl. 15:45 Luksus-elbil er årets bil i Europa

286 kommentarer
Vis kommentarer