Streamingtjenester luger ud og ændrer i serier og film, hvor der er bemærkninger og scener, som kan opfattes racistiske.
Eksempelvis er den amerikanske klassiker 'Borte med blæsten' indtil videre pillet af filmlisten hos HBO Max, mens BBC-serien 'Halløj på Badehotellet' fremover ledsages af advarsler om indholdet.
Alt sammen som en følge af de protester, som politiets drab på George Floyd i USA har udløst over store dele af verden.
Men indhold, der efter nutidens målestok kan anses for at være racistisk eller stødende, skal ikke fjernes, mener et stort flertal i en måling foretaget af Voxmeter for Ritzau.
82,7 procent af de adspurgte svarer, at det er forkert, mens kun 6 procent mener, det er rigtigt.
Det er ikke overraskende, siger professor Bjarke Oxlund, leder af Institut for Antropologi på Københavns Universitet.
- Når vi taler om kunstneriske værker, så har vi en tendens til at ophøje dem. Mange anser det som censur eller historieforvanskning, hvis vi tryller de elementer væk fra fortiden, som vi ikke kan lide, siger han.
Heller ikke hos Filmstriben, bibliotekernes filmtilbud, er produktchef Peter Danelund overrasket:
- Ved tidligere debatter om stødende indhold har det også vist sig, at et stort flertal af danskere mener, at det er forkert at ændre i originalt indhold, siger han.
Når så mange tager afstand, kan det ifølge Bjarke Oxlund hænge sammen med, at der i Danmark ikke er samme tradition for at tage hensyn til minoriteter som i andre lande.
En lignende måling i eksempelvis USA eller Storbritannien ville vise et andet resultat, mener han.
- Her er meget større befolkningsgrupper, som er etniske minoriteter eller fra de tidligere kolonier. Mange flere kalder på hensyntagen.
Heller ikke muligheden for at ændre i indhold, sådan som det eksempelvis er sket med Pippi-bøgerne, hvor Pippis far har fået navneforandring fra 'negerkonge' til 'sydhavskonge', har støtte.
På spørgsmålet 'Hvad er efter din mening den rigtige måde at håndtere det på, hvis der i gamle film, bøger eller anden kunst og kultur er noget, der efter nutidens målestok kan anses for at være racistisk eller stødende', svarer kun fire procent, at der skal rettes i værket.
