Vragdele fra F-16 fly bjærget: Pilotens redningsflåde fundet

De første vragdele af det F16, der i går styrtede udfor Rømø er nu bjerget

(ARKIVFOTO: Martin Lehmann)
(ARKIVFOTO: Martin Lehmann)

Et dansk F-16 fly styrtede tirsdag klokken 14.30 ned vest for Rømø.

Det skete, da flyet efter take off fik problemer med landingsstellet.

I længere tid kredsede flyet rundt for at få løst problemet, men da flyet kort før klokken 14.30 var ved at løbe tør for brændstof valgte man at lade flyet styrte ned vest for Rømø.

Se også: Ekspert om F-16-styrt: Det sker yderst sjældent

Jagerpiloten havde kort forinden skudt sig ud af cockpittet via flyets katapultsæde.

Redningsflåde bjærget
Siden styrtet har Marinehjemmeværnet været tilstede i området, hvor man aktivt har arbejdet på at indsamle vragdele i vandoverfladen samt bevogte vraget.

- Vores folk på stedet har bjærget en stribe mindre vragrester lige efter styrtet, oplyser pressemedarbejder ved Marinehjemmeværnet Ninna Falck til Ekstra Bladet.

Se også: Hans Engell om F-16-styrt: Tænk, hvis det skete i et IS-område

Mørket forhindrede i aftes eftersøgningen, men da man genoptog den onsdag morgen fandt man yderligere dele fra flystyrtet:

- Vi har fundet pilotens redningsflåde, som vi har bjærget, fortæller fartøjsfører på Marinehjemmeværnets skib MHV 904, premierløjtnant Ole Thomassen, der siden styrtet i går har befundet sig i området udfor Rømø.

Genbrug
De dele Marinehjemmeværnet har bjærget fra overfladen er under en meter lange. Det meste af flyet ligger fortsat på omkring 20 meters vand.

Som vragdelene samles op, sendes de til Havarikommissionen, der skal fastslå de præcise omstændigheder for styrtet.

Se også: Derfor styrtede dansk F-16-fly ned

De dele, der fortsat er brugbare, vil indgå som reservedele, når Havarikommissionens arbejde er færdigt, oplyste chefen for Fighter Wing Skrydstrup, Anders Rex, tidligere i dag til DR.

- Det kan jeg bestemt ikke afvise. Hvis noget som helst kan bruges, vil det komme i vores reservedelslager og blive brugt igen, lød det.

De resterende F-16 jagere er fortsat på vingerne trods gårsdagens ulykke.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

27 kommentarer
Vis kommentarer