Vrimler med rotter på skole: Tine har råbt kommunen op i et år

Ifølge Tine og Tom kan de ikke gå uden for deres dør, uden at se rotter over det hele

Det har været 12 meget lange måneder for parret Tine og Tom Lyngbo.

Ægteparret, der er bosat i Gladsaxe kommune, har brugt det sidste år på at komme igennem til kommunen, fordi de er trætte af, at der er rotter på deres ejendom og skolen, der ligger lige ved siden af.

I en video, som Tine har optaget og sendt til Ekstra Bladet, kan man tydeligt se rotterne pile frem og tilbage i det buskads, Tine op til flere gange har bedt om at få fjernet, fordi det netop er der, hvor de holder til.

Kommunens svar har i det sidste år ikke resulteret i andet end opsatte giftkasser, der ikke har nogen effekt på bestanden af rotter.

Tine Lyngbo og hendes mand har brugt et år på at komme igennem til kommunen. Foto: Privat
Tine Lyngbo og hendes mand har brugt et år på at komme igennem til kommunen. Foto: Privat
 

- Vi har haft en rottefænger ude, der også talte med kommunen og sagde, at det man skulle gøre var at fjerne det buskads, men der er ikke sket noget, fortæller Tine på 52 år.

Hun er godt træt af og frustreret over situationen, der hver dag udspiller sig foran hendes hoveddør.

- Vi kan ikke gå uden for vores dør uden at se rotter. Det vrimler med dem! De løber hen over legepladsen og fodboldbanen, hvor børnene er.

Parret har endnu ikke fået skadedyrene indendørs.

- Men det er jo bare et spørgsmål om tid, fortæller Tine, der har skrevet på Gladsaxe Kommunes Facebook-side i håb om, at der ville ske noget.

Selvom kommunen flere gange har svaret, at der nu er ved at blive set på det, er buskadset stadig ikke fjernet, hvor Tine og Tom har spottet rotterne.

Her er buskadset, hvor rotterne holder til. Foto: Privat
Her er buskadset, hvor rotterne holder til. Foto: Privat
 

Derfor slog Tine også opslaget op, så hun kunne informere forældrene til børnene på skolen og fritidshjemmet.

- Jeg ved jo ikke, om de kender til problemet, men det skal de da.

Tom fortæller, at han mener situationen bliver mere og mere voldsom, jo længere kommunen venter.

- Vi så fem rotter forleden. De kan få mellem 10-12 unger hver. Det vil sige, at vi hurtigt er oppe på over 50 rotter, hvis der ikke bliver gjort noget.

Ifølge en rapport fra Miljøstyrelsen kan man blive smittet med sygdomme ved kontakt med rotter og rotters efterladenskaber.

'Rotter udskiller ca. 50-60 ekskrementer i døgnet. Derfor er der efterladenskaber fra rotter overalt, hvor de har færdedes. Ekskrementerne er fugtige, når de lige er lagt, men tørrer hurtigt ind. Selv når de er tørre, kan de udgøre en smitterisiko', lyder det i rapporten.

Herunder kan du læse, hvilke sygdomme Miljøstyrelsen skriver, man smittes med via kontakt med rotter:

 

Sygdomme overført af rotter

HFRS (Haemorrhagic Fever with Renal Syndrome) Sygdommen, der skyldes et virus, optræder i flere udgaver på verdensplan og kan i alvorlige tilfælde være dødelig. I Danmark findes sygdommen formentlig kun i en mild version, hvor der ikke er risiko for dødelig udgang ved smitte. Symptomerne er influenzalignende men forholdsvis milde og forbigående. Smittekilden er oftest lokaliseret til mus, men rotter kan også overføre sygdommen. Smitte sker ved, at virus fra ekskrementer, spyt og urin hæfter sig på f.eks. støvpartikler, der indåndes. Smitte kan desuden ske via bidsår eller sår samt ved indtagelse af ekskrementer eller rester herfra. Sygdommen kan ikke behandles medicinsk.

Leptospirose/Weils syge Sygdommen, der skyldes bakterien, leptospira icterohaemorrhagiae, overføres af rotter. Sygdommens første symptomer er influenzalignende, d.v.s. høj feber, kulderystelser og smerter i muskler. Sygdommen overføres via rotters urin eller ved bid fra rotter. Den primære smitte sker, når mennesker kommer i kontakt med vand, der indeholder rotteurin. Mest udsatte er kloakarbejdere, dambrugsarbejdere eller fritidsfolk som f. eks. windsurfere på søer, jægere og fritidsfiskere i søer og vandløb. Husejere og lejere kan også smittes, hvis de kommer i kontakt med kloakvand, der ved kraftige regnskyl trænger op i og omkring boligen. Sygdommen kan i ubehandlede tilfælde medføre døden som følge af bl.a. nyre- og leversvigt. Dødeligheden er ca. 10-15 %. Sygdommen kan behandles med antibiotika, hvis det sker tidligt i forløbet, når de første sygdomssymptomer melder sig.

Salmonellose Sygdommen, der skyldes en bakterie, kan overføres af rotter via deres ekskrementer. Smitte sker via vand og fødevarer, som er forurenet af rotter. Sygdommen kan give kvalme, ondt i maven, diarré, feber, opkastninger og ledsmerter. I alvorlige tilfælde kan ledsmerterne blive kroniske. De typer af salmonella, der især findes hos gnavere, og som overføres til mennesker, er Salmonella typhimurium og Salmonella enteritidis. Antallet af sygdommen forårsaget af salmonella i Danmark har været faldende i de seneste år. Sygdommen er sædvanligvis ikke dødelig, medmindre man er ældre eller svagelig. I alvorlige tilfælde skal man behandles med antibiotika.

Campylobacteriose Campylobacterbakterien findes i flere forskellige dyrearter, men er specielt udbredt i fjerkræ, der er det vigtigste opholdssted for bakterien. Der er i de senere år herhjemme konstateret et stigende antal tilfælde af campylobacterinfektioner. Hovedparten af infektionerne forårsages af bakterien Campylobacter jejuni. Rotter og mus kan både være opholdssted og bærer af bakterien. Infektionen i mennesker medfører almen utilpashed, diarré, mavesmerter, kvalme, opkastninger og feber. I alvorlige tilfælde kan sygdommen give ledsmerter og lammelser. Dødeligheden er lav, og behandling består i væsketilførsel til patienten og eventuel antibiotikabehandling i tilfælde, hvor infektionen har spredt sig uden for tarmen.

Yersiniose Undersøgelser har dokumenteret, at rotter og mus er bærere af Yersinia enterocolitica bakterien, der kan forårsage akut maveinfektion (yersiniose) hos mennesker såsom diarré, utilpashed, ondt i maven, kvalme, opkastninger og feber. Bakterien er udbredt i svinebesætninger og kan med inficeret svinekød overføres til mennesker. Infektionen hos mennesker varer sædvanligvis nogle dage og går oftest over af sig selv. Dog kan der især hos voksne smittede i nogle tilfælde forekomme hævelse og ømhed af leddene og eventuelt hududslæt, der kan vare i op til flere uger eller år. Sygdommen behandles ikke med antbiotika, da effekten er tvivlsom.

Listeriose Listeria monocytogenes forårsager sygdommen listeriose, der smitter via fødevarer. Mus og rotter er i et vist omfang bærere af bakterien, der kan forårsage akut blodforgiftning og meningitis (hjernehindebetændelse). Sygdommen, der er ret sjælden i Danmark, kan for f.eks. ældre eller svagelige, være livstruende. Sygdommen kan behandles med antibiotika.

Toxoplasmose Sygdommen skyldes en parasit Toxoplasma gondii, der findes over det meste af verden, og som kan leve i alle varmblodede dyr, bl.a. mus og rotter. Især katte er slutvært for denne parasit. Katte smittes ved at æde mus og rotter, der er inficeret. Mennesker kan smittes ved indtagelse af råt eller utilstrækkeligt kogt/stegt kød fra smittede dyr samt ved kontakt med katte eller steder, hvor katte har færdedes. Infektionen viser sig ved utilpashed, feber og ømme muskler. Sygdommen er hverken livstruende eller farlig, men hvis den rammer gravide kvinder, kan infektionen overføres til fosteret, hvorved der er en betydelig risiko for, at barnet fødes med misdannelser. Antibiotikabehandling sker kun ved smittede børn, gravide og personer med nedsat immunforsvar.

 

Kilde: Miljøstyrelsen

Ifølge rotteekspert Claus Schultz fra Rentokil skal man altid tage det seriøst, når der er rotter på spil.

- Grunden til, at vi frygter rotterne er jo netop sygdommene. Når vi ser sådan en situation, er det jo normalt lukke af eller ned, til de er fanget.

Det er specielt urinen fra rotterne, der kan være farlig.

- Der vil altid være en fare, og man skal altid være påpasselig. Hvis man skulle få rottens urin i øjet, munden eller på anden på sig, kan det være sådan, at sygdommene smitter.

Hos Gladsaxe kommune mener man, at alle reglerne er fulgt i sagen om rotterne ved skolen og fritidshjemmet.

Det fortæller Britt Vorgod Pedersern, der er bychef i kommunen, til Ekstra Bladet.

- Vi har fulgt de procedurer, vi har i kommunen. Det betyder, at vi har sat giftdepoter op inden for de 48 timer, vi har modtaget anmeldelsen. Der er rotter alle vegne, og de kan være meget svære at få væk.

Hun forstår borgernes frustration og kan godt sætte sig ind, at man som privatperson tænker, om kommunen har reageret hurtigt nok.

- Men vi har gjort det efter den normale procedure. I borgerens optik har det måske ikke været hurtigt nok.

Tine og Tom har specielt kritiseret, at man ikke fjernede buskadset hurtigere.

Britt Vorgod fortæller, at der er tale om en stor strækning, og at man har fjernet det, og vi håber at have fundet årsagen, så vi får bugt med rotterne i området.

Til kritikken af at der er tale om et område, hvor børn færdes og leger, indrømmer bychefen, at der kunne være handlet hurtigere.

- Kunne vi have gjort tingene anderledes og handlet hurtigere nogle steder? Ja, det kunne vi måske, men der har også været mange andre ting, siger hun med henblik på, at der har været vinterferie, og at det har været flere ender, der skulle hænge sammen for at få fjernet rotterne.

Hun slår dog fast, at man fra kommunens side har fulgt de procedurer vi har, når det kommer til anmeldelser af rotter.

1 af 2 
2 af 2 Tine og og Tom kan ikke gå uden for døren uden at blive mødt af rotter, der vrimler rundt. Foto: Privat
65 kommentarer
Vis kommentarer