Vulkan på Hawaii i udbrud: Lava løber ind i beboelses-område

Flere tusinde beboere er ved at blive evakueret

Lokale medier oplyser, at flere veje er blevet lukket og lavaen har antændt skov-områder (Video: Spectee / AP)

Ved du noget? Mail 1224@eb.dk eller SMS/MMs 1224

Vulkanen Kilauea er i udbrud på Hawaii og lava løber for øjeblikket ind i et beboelsesområde.

Området har i flere dage været ramt af adskillige jordskælv, oplyser nyhedsbureau AP.

Myndighederne har beordret indbyggerne evakueret.

En talsmand for myndighederne, Janet Snyder, oplyser at rødglødende lava er trængt ind i beboelses-området, og at beboerne er blevet tvunget til at forlade området.

Lokale medier oplyser, at flere veje er blevet lukket og lavaen har antændt skov-områder.

- Der lyder som larmende jetmotorer, når lavaen trænger frem, beretter et vidne på Twitter.

Evakueringen foregår med en sådan hast, at flere beboere har måttet efterlade deres kæledyr, oplyser medierne.

Der er ingen melding om kvæstede eller dræbte.

Lavaen har ramt et område, der hedder Leilani Estates, der ligger på ferieøens østligste spids.

Tidligere på ugen styrtede en del af vulkanen Puu Oo sammen. En bølge af magma blev skubbet 16 kilometer ned mod den populære kystlinje i den sydøstlige del af Hawaii.

Udbruddet kommer ikke som den helt store overraskelse for beboerne i området. Videnskabsmænd har i den seneste uges tid advaret om, at der kunne komme et voldsomt udbrud.

Myndighederne har derfor allerede for flere dage siden forberedt beboerne på, at det kunne blive nødvendigt at evakuere dem.

 

31 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere