'Vvs-helt' nægtede betaling fra 91-årig: Nu vælter det ind med penge

James Anderson håber, at han kan bruge de mange donationer til udvide sin gratis service til hele landet

James Anderson havde svært ved at få enderne til at mødes efter han oprettede sit firma - nu vælter det ind med bidrag. Foto: Ritzau Scanpix
James Anderson havde svært ved at få enderne til at mødes efter han oprettede sit firma - nu vælter det ind med bidrag. Foto: Ritzau Scanpix

'Ingen opkrævning til denne kvinde under nogen omstændigheder', lød teksten på en vvs-regning, der i sidste uge gik verden rundt via de sociale medier.

Beløbet på regningen, der blev sendt til en 91-årige kvinde med leukæmi, lød nemlig på i alt 0 britiske pund, og det fik hurtigt folk til at hylde vvs'eren James Anderson fra britiske Burnley som en helt.

Se også: Vvs'er hyldes som helt: Nægter at tage imod betaling fra 91-årig

James Anderson havde slet ikke regnet med, at hans gestus skulle gå viralt, eftersom han har gjort noget lignende mange gange før med sin virksomhed DEPHER, som han oprettede i 2017.

Har opbygget gæld
I forbindelse med, at historien ramte overskrifterne over store dele af verden, fortalte James Anderson, at firmaet, der mest er finansieret af donationer og indsamlinger, har opbygget en gæld på omkring 67.000 kroner.

Men så længe 'han har penge nok til at fylde tanken på sin egen bil', skulle det nok gå, sagde vvs'eren der af den 91-årige leukæmiramte kvindes taknemmelige datter blev kaldt en 'engel i blikkenslager-klæder'.

Men sådan skulle det ikke fortsætte for den 52-årige vvs'er, der tilsyneladende gennem et stykke tid har haft svært ved at få enderne til at mødes i firmaet, mens han efter egne beregninger har hjulpet 2389 sårbare mennesker.

Herald Publicist og det lokale medie LancsLive er blandt flere aviser, der nu skriver, at den barmhjertige håndværker siden historien kom frem har modtaget en mindre formue i indsamlinger og donationer fra hele verden.

James Andersons regning på nul pund gik verden rundt i sidste uge. Nu får han donationer og interesse fra hele verden. Foto: Ritzau Scanpix
James Andersons regning på nul pund gik verden rundt i sidste uge. Nu får han donationer og interesse fra hele verden. Foto: Ritzau Scanpix
 

I alt har han siden mandag modtaget 79.767 britiske pund - svarende til 674.000 danske kroner - i donationer. Derfor står han nu i en helt anden situation end tidligere, hvor han 'skulle være heldig, hvis han kunne dække sit overtræk', som han formulerer det.

- Jeg var nødt til at fyre to af gutterne, fordi jeg ikke havde råd til det, og så var jeg nødt til at gå ud og klare arbejdet selv, udover papirarbejdet, reklame og alt andet. Nu kan jeg se på at få dem tilbage, siger James Anderson.

USA, Frankrig og Australien
Han er lykkelig for den opmærksomhed, hans nonprofit-firma har fået, og bliver nu kontaktet fra alle verdens hjørner af folk, som ønsker at gøre noget lignende i andre lande.

- Folk taler om at gøre det i USA, Frankrig og Australien, og de vil alle kontakte mig for at få råd og vejledning i, hvordan de kan gøre det i deres lande, siger James Anderson, der håber, at idéen bliver spredt 'over hele planeten'.

Et par af donationerne til vvs'eren, der ellers kun har haft sine sårbare medmennesker for øje, er givet til hans private konti. Fremmede har nemlig ønsket at hjælpe ham med den personlige gæld, han har bygget op siden han startede firmaet.

- En dame fra London ringede mig op og satte 2000 pund ind på min private bankkonto til at betale min gæld, og en herre ringede mig op og satte 1000 ind. Det er 3000 pund (25.000 kroner, red.) af gælden, hvilket holder ulvene fra døren, indtil jeg kan få nogle flere private jobs, siger James Anderson.

80 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere