WHO advarer om 'dødelig genopblusning'

Åbningen af lande skal være langsomme og gradvise, hvis ikke virussen skal blusse op igen, lyder opfordringen

- Vejen ned kan være lige så farlig som vejen op. Foto: OZAN KOSE/Ritzau Scanpix
- Vejen ned kan være lige så farlig som vejen op. Foto: OZAN KOSE/Ritzau Scanpix

Hvis kurven løfter sig for hurtigt, vil det resultere i en 'dødelig genopblusning', advarer WHO ifølge BBC.

- Vejen ned kan være lige så farlig som vejen op, siger WHO–generalsekretær Tedros Adhanom Ghebreyesus med henvisning til, hvor på kurven man befinder sig.

Han opfordrer samtidig til, at lande skal lave en forsigtig genåbning, selv om man er hårdt trængt økonomisk.

WHO samarbejder med flere lande om, hvordan genåbningerne skal struktureres, og man opfordrer til, at det ikke sker for tidligt.

I Spanien, hvor man har været hårdt ramt, vil man fra mandag af åbne en række ikke essentielle arbejdspladser igen. Fredag havde man det lavest antal corona-relaterede dødsfald på et døgn på 605 personer.

Samtidig opfordrer regeringen til, at man stadig holder fast i retningslinjerne om at holde af stand til hinanden.

Den italienske premierminister Giuseppe Conte har lukket landet ned indtil 3. maj. Tirsdag vil en lille del af det italienske forretningsliv få lov til at åbne op igen.

Conte har specifikt nævnt, at bogforretninger og butikker, der sælger børnetøj, kan åbne igen.

Selv om kurven er ved at flade ud i flere europæiske land, ser man med bekymring mod Afrika.

- Vi ser nu klynger af tilfælde, og den (coronavirus, red.) har spredt sig til mere end 16 lande.

- Vi forventer, at det bliver hårdt for de allerede overbelastede sundhedssystemer, især i landdistrikterne, der ikke har de samme ressourcer som i byerne, siger WHO-generalsekretær.

164 kommentarer
Vis kommentarer