WHO frygter tredje bølge i Europa

Allerede når 2021 begynder, kan Europa kigge ind i en tredje bølge

Få et overblik over dagens coronatal i Danmark.

Vi er ikke engang igennem anden bølge af coronavirus, men allerede nu frygter man, at en tredje bølge vil rulle ind over Europa.

En covid-udsending fra Verdenssundhedsorganisationen WHO advarer mod, at Europa ikke tager coronavirussen alvorligt nok, og at en tredje bølge vil ramme til foråret.

Det skriver Reuters.

De første vacciner ventes at gå til de mest udsatte grupper. Det omfatter blandt andet ældre, folk med kroniske sygdomme og ansatte i sundhedsvæsnet. Arkivfoto: Dado Ruvic/Reuters Samfund Vaccine snart klar til amerikanerne

Verdenssundhedsorganisationen regner i hvert fald med at have ret i deres forudsigelse, hvis regeringerne rundt om i Europa ikke gør det nødvendige for at standse smitten.

Her finder du de vigtigste tal og viden om coronavirus. Samfund Corona i tal: Så mange er ramt i Danmark og verden

- De fik ikke opbygget den nødvendige infrastruktur i sommermånederne, efter at den første bølge var kommet under kontrol, siger WHO's David Nabarro. Han fortsætter:

- Nu har vi den anden bølge. Hvis ikke de opbygger den nødvendige infrastruktur, vil vi have en tredje bølge tidligt næste år, lyder det.

Ros til Asien
Europa får ris med på vejen fra David Nabarro, som derimod roser asiatiske lande som Sydkoreas håndtering af coronavirussen.

- Folk er fuldt engagerede, og de påtager sig adfærd, der gør det svært for virussen. De holder afstand, bærer masker og selvisolerer sig, når de er syge, samt vasker hænder og overflader. De beskytter de mest udsatte grupper, siger han.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) skriver i en mail, at en opgradering af smitteopsporingen er i gang. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix Samfund WHO: Det danske system for smitteopsporing fungerer ikke

Ifølge ham slap Asien først restriktionerne, da smittetallene var helt i bund, hvorimod Europa lukkede op for tidligt.

David Nabarro fremhæver Schweiz som eksempel, da de gjorde skisport lovligt igen, så længe man bærer mundbind i lifterne. Østrig har derimod lukket skiområderne helt ned. Han tror, man kommer til at se en forskel i smittetallene for de to lande.

- Når smittetallet igen falder, kan vi genåbne og være så frie som muligt. Men lige nu? Skulle skiresorterne være åbne? Under hvilke omstændigheder? siger han.

Laveste antal i 13 dage
Hen over sommeren faldt smittetallet i Europa, men smittetrykket er steget i efteråret og blevet til anden bølge.  En bølge, vi også mærker til i Danmark.

Samfund Laveste smittetal i 13 dage - men forsinkelser spiller ind

Søndag blev der konstateret 850 smittede med coronavirus. Det er det laveste antal i 13 dage.

Søndagens smittetal er dermed en helt under det niveau, der har været de seneste fem dage, hvor der hver dag har været over 1200 nye smittetilfælde.

314 kommentarer
Vis kommentarer