I 2020 spredte coronavirus sig med lynets hast i hele verden, og forskerne har stadig intet endegyldigt svar på, hvor covid-19 opstod.
Men nu er vi blevet lidt klogere.
I en WHO-rapport, som nyhedsbureauet AP har fået indsigt i, fremgår det, at virussen med al sandsynlighed opstod i en flagermus, formede sig i andet et dyr og på den måde spredte sig til mennesker.
Længe har netop den teori været den mest udbredte, men nu skulle WHO være kommet så tæt på et svar, som vi kan komme.
Afviser teori
Tidligere har der været flere teorier om, at det var et laboratorielæk fra Kina, der startede hele virus-cirkusset. Men det bliver altså afvist i rapporten.
De kalder det for ekstremt usandsynligt, at covid-19 skulle stamme fra en fejl på et laboratorie.
WHO har meldt ud, at rapporten endeligt bliver offentliggjort i løbet af de næste par dage. AP skriver samtidig, at de skulle have modtaget det, der skulle være et udkast meget tæt på originalen.
Det har fået rapporten af en unavngiven diplomat fra et unavngivent WHO-medlemsland.