WHO: Tre tilfælde af ebola bekræftet i Uganda

En femårig dreng er død af sygdommen ebola og to andre personer er testet positive.

Verdenssundhedsorganisationen WHO siger, at mindst to tilfælde af ebola er bekræftet i Uganda.

Det sker, efter at en femårig dreng er død af sygdommen.

- En ung patient døde tirsdag. To andre personer er testet positive. I alt har vi derfor tre bekræftede tilfælde, siger WHO i en erklæring med henvisning til Ugandas sundhedsminister.

Udbruddet har ifølge WHO spredt sig over grænsen til Uganda fra Den Demokratiske Republik Congo.

Det er de første kendte tilfælde, hvor sygdommen har spredt sig fra Den Demokratiske Republik Congo til Uganda.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere