WHO: Vi løber tør for antibiotika

En ny rapport fra WHO siger, at der bliver udviklet for få nye antibiotika sammenlignet med udviklingen af multiresistente bakterier

Sådan ser MRSA ud. Foto: Mike Siegel/The Seattle Times via AP
Sådan ser MRSA ud. Foto: Mike Siegel/The Seattle Times via AP

Der er for få nye antibiotika under udvikling, og det kan betyde, at der kommer flere multiresistente bakterier, end der kommer ny antibiotika, der kan nedkæmpe dem. Sådan skriver WHO i en ny rapport ifølge CNN.

I maj måned var der 51 antibiotika og 11 pro-, præbiotika under udvikling.

- Idéen er, at pro- og præbiotika kan ersatte brugen af antibiotika. Det kan hjælpe med at overkomme resistensproblemet, skriver Peter Beyer, der er medforfatter af rapporten og rådgiver for WHO, i en mail til CNN.

Det er ikke nok
Det store antal af nye medikamenter burde være tilstrækkeligt, men det er ikke i nærheden af at være nok.

Det skyldes, at kun 33 af de nye antibiotika er målrettet mod de fremhævede patogener, hvilket er ordet for sygdomsfremkaldende organismer. Tidligere i år offentliggjorde WHO en liste med de 12 patogener, der udgør den største trussel mod menneskers helbred.

Af de 33 nye antibiotika er det kun otte af dem, der er banebrydende og innovative. Resten er modifikationer af allerede eksisterende antibiotika. Det betyder ifølge WHO, at de kun vil fungere på kort sigt, da bakterierne hurtigt vil udvikle resistens over for den nye medicin også.

- Det er svært at spekulere over, hvorfor firmaer udvikler specifik ny medicin. Men generelt set bringer meget af den nye medicin ikke nødvendigvis fremskridt i forhold til den behandling, man ellers kan få, skriver Peter Beyer.

Det går godt i Danmark
Risikoen for at blive ramt af en multiresistent bakterie er lav, men omtrent to millioner får en på verdensplan. Deraf dør mere end 20.000 af infektioner forårsaget af de bakterier. I Danmark er vi dog ikke så hårdt ramte, siger Ute Wolff Sönksen, der forsker i bakterier, parasitter og svampe ved Statens Serum Institut.

- Situationen er god, for vi har et faldende antal patienter, der bliver behandlet, mens vi også udskriver færre recepter. Det er meget positivt, fordi vi tror, at det handler om, at lægerne er bevidste om kun at bruge det der, hvor det er mest nødvendigt. Vi har uændrede mængder udskrevet i de sidste fire-fem år. Vi er nummer otte i Europa, når det kommer til at bruge mindst og nummer to på færrest udskrevne recepter. Det går godt. Men det kan altid gå bedre, siger hun og uddyber, hvad der kan gøres bedre.

- Det er en proces, der er i gang, og den skal ikke stoppe nu. Vi skal blive ved med at oplyse befolkningen om, hvad antibiotika er, og hvornår man skal bruge det. Vi skal lære af vores fagpersoner og håndtere det ordentligt. På nationalt plan skal vi have en snak om, hvordan vi kan bevare de smalt fokuserede penicilliner, fordi på verdensplan bliver der brugt mindre af dem. Vi risikerer, at de udgår af produktion, fordi der ikke er interesse i at producere dem. Da vi ikke har så meget resistens, fokuserer vi mere på at bevare, det vi har. Derfor skal vi bevare de smalt fokuserede penicilliner.

Ikke farligere end andre
I Danmark har vi fem multiresistente bakterier i form af MRSA, CPE-bakterier, CPO-bakterier, VAE og ESBL-producerende bakterier. Ifølge Ute Wolff Sönksen er de ikke nødvendigvis farligere end så mange andre bakterier.

- Det der er problemet med en del af de multiresistente bakterier er ikke, at de ikke nødvendigvis er mere farlige end andre bakterier. Væksten af dem fremmes, når man overbehandler med antibiotika. Så længe man kan holde trykket fra antibiotika nede, har man heller ikke de helt store problemer. Der er masser af indsatser, og de skal blive ved, for hvis vi slækker på noget af det, så får vi et problem. Men det vi gør i øjeblikket, skal vi blive ved med at gøre bedre, og så er vi godt kørende. Men der kan komme et pres udefra.

Presset udefra skyldes, at bakterierne kan ende med at blive bragt til Danmark.

Det er en global indsats, og der er er lande i verden, der har så massive udfordringer med multiresistente, at de ikke ved, hvor de skal begynde med at håndtere det. Hvis de er længe om at komme i gang med det arbejde eller længe om at opnå effekt, så har vi også et problem, for vi sidder ikke på en isoleret ø. Vi handler med hele verden og rejser til hele verden, så vi må bevare de indsatser, vi har og forholde os til, hvad der kommer udefra. Det kan blive dyrt for os.

Selvom multiresistente bakterier er noget, som vi taler mere og mere om, så skal man ikke gøre så meget anderledes som enkeltperson, end man gjorde for 20 år siden.

Det spørger i altid om. Da man ikke kan vide, hvornår man møder dem, skal man huske at passe sin håndhygiejne. Det er den samme besked som for 20 år siden. Vask og sprit hænderne, se på hvad man putter i munden, og så er man godt kørende, siger Ute Wolff Sönksen.

FAKTA: Multiresistente bakterier i Danmark

MRSA - Methicilinresistente stafylokokker

MRSA er en type stafylokokker, der er resistente over for en række antibiotika, som ellers er standardbehandlingen mod stafylokokker. Blandt andet er de resistente overfor methicillin, der er i slægt med almindeligt penicillin.

- MRSA er der mange bærere af, og det ved vi, fordi vi screener. Det gør vi ikke nødvendigvis på de andre, så derfor ved vi mere. Alvorligt syge har vi stadig forholdsvis få af, siger Ute Wolff Sönksen.

CPO/CPE

CPO er en fællesbetegnelse for flere bakterietyper, der er sværere at behandle grundet modstandsdygtighed over for antibiotika. CPO omfatter blandt andet Enterobakterier (CPE).

- Vi har under 100 syge om året med CPE’erne og med CPO’erne er det endnu færre.

VRE - Vancomycinresistente enterokokker

VRE er tarmbakterier, der er resistente over for behandling med vancomycin, der fx. anvendes til behandling af bl.a. diarre med bakterien Clostridium difficile.

ESBL-producerende bakterier

ESBL-producerende bakterier er resistente overfor en stor gruppe af almindeligt anvendte antibiotika, der rækker fra bredspektrede penicillin præparater til mere specialiserede antibiotika som cephalosporiner. Dette gør det vanskeligere at behandle og forebygge infektioner. Resistensforekomst af ESBL-typen regnes ifølge WHO som en af de største trusler mod verdenssundheden.

- Det vi nok har mest af, er patienter der bliver syge med ESBL-producerende bakterier. Der kender vi ikke helt dødeligheden, for det har vi ikke gjort op. Med alle de andre har vi maksimalt 100 dødsfald. Sammenlignet med andre sygdomme er det ingenting. Det er vigtigt at forhindre, at der kommer flere, og det kan vi i modsætning til med kræft.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Region Hovedstaden, Statens Serum Institut