Winnie skræmt: Roomie sender mail med vanvittige krav før indflytning

En ung kvinde fik sig noget af et chok, da hendes kommende roomie - som hun ikke engang har mødt - sendte hende en hidsig mail

Winnie har nu spurgt skolen, om de kan rykke rundt, så de tre piger ikke skal bo sammen. Foto: Privat
Winnie har nu spurgt skolen, om de kan rykke rundt, så de tre piger ikke skal bo sammen. Foto: Privat
Følg Samfund

Hvis man gerne vil give sine nye værelseskammerater et godt førstehåndsindtryk, så skal man måske lade være med at stille alt for mange krav fra starten.

Det blæste en ung, ukendt kvinde dog tilsyneladende på, og nu er hendes skrækeksempel af en e-mail til hendes to nye roomies gået viralt, efter at flere medier har skrevet om sagen.

Det skete efter, at en af pigerne, 17-årige Winnie Chen, delte e-mailen på Twitter. De tre kvinder skal bo sammen i et værelse på på University of California i Los Angeles, men lige nu er der vist ikke rigtig nogen af dem, der glæder sig til dét.

Winnie har delt e-mailen med overskriften 'Min roomie, som jeg ikke engang har mødt endnu...', og du kan læse hele mailen oversat her:

Brev fra Ashly

Okay, jeg ved ikke, hvorfor ingen af jer har svaret tilbage på mine e-mails, men jeg er faktisk ligeglad. Så længe I begge ved det her og forstår, at jeg ikke har tænkt mig at tage til takke med mindre end det, som jeg siger til jer, at jeg vil have, når jeg ankommer på kollegiet.

Jeg tager den øverste køje i køjesengen, som har en over- og underkøje. Jeg VIL IKKE have enkelt-køjen, hvor den har et skrivebord nedenunder, så prøv ikke at give den til mig. Jeg tager også et af de hvide skabe. Der burde være to hvide skabe og jeg tager det ene. Jeg er ligeglad med hvilket, bare vær klar over, at jeg tager et af dem.

Jeg vil have det skrivebord, som er tæt på vinduet. Enkelt og simpelt. Jeg er ligeglad med, hvem der får underkøjen, men bare vær klar over, at jeg har sagt, at den øverste er, hvad jeg forventer, når jeg kommer på kollegiet. Jeg vil ikke være i humør til at diskutere eller andet pjat, fordi I med vilje besluttede jer for at ignorere denne e-mail. Hvis det er nødvendigt, gør jeg det her til en større sag, så test mig ikke.

Beklager, men beklager ikke rigtigt for attituden. Jeg kan ikke lide at blive ignoreret, for det er bare uhøfligt, men det er hvad I begge to har besluttet jer for, så jeg besluttede mig for at gøre klart nu, hvilken person jeg er og hvad jeg vil og ikke vil godtage.

Så som sidste reminder: Jeg får den øverste køje i køjesengen med sengen i bunden, jeg får et af de hvide skabe, og jeg får skrivebordet tæt på vinduet. Det er fair nok at bede om når man tænker på, at jeg har droppet at kæmpe for underkøjen.

Winnie skriver på Twitter, at hun finder kvindens e-mail aggressiv, og at det gør hende ked af det. Den anden pige, Guistinna Tun, der også er noget overrumplet over mailen fra den hidsige roomie, har formuleret et fælles svar fra hende selv og Winnie:

Brev fra Guistinna

Hej Ashly.

Først og fremmest, jeg ignorerede dig ikke. Jeg har bare haft ekstremt travlt med at flytte i denne uge og køre frem og tilbage i mere end tre timer hver dag, hvilket giver mig næsten ingen tid til at snakke med mine venner - og endnu mindre til tjekke min e-mail - men jeg er ikke vant til at kommunikere med folk på e-mail. Så du må have mig undskyldt for at være 'rusten' her. Plus, vi kom først i kontakt tirsdag, og i dag er det dårligt nok torsdag. En dags forskel burde ikke blive gjort til sådan en 'STØRRE SAG'. Det er simpelthen derfor, at jeg foreslog at vi kommunikerede via gruppechat på Facebook messenger, men det er ærlig talt okay hvis du ikke vil. Jeg kan leve med at maile.

For det andet, vil jeg bare gerne sige, at mig og Winnie er ekstremt afslappede mennesker. Vi er 'chill' og mere end villige til at gå på kompromis med andre, inklusiv dig, og træffe fair beslutninger. Og vi sætter pris på, at du lader os kende dine præferencer fra starten. Men ... her er en liste af ting, vi ikke sætter pris på:

1. At du går ud fra med det samme, at vi ignorerer dig. Vær sød ikke at spille offeret. Det er ynkeligt.

2. At du sætter alle de her krav. Mens det måske ikke ser sådan ud for dig, så ser det sådan ud for os.

3. Din attitude. GIIRRRL, VI HAR IKKE ENGANG MØDT HINANDEN ENDNU. Men på denne her måde, tror jeg ikke, at jeg har lyst til at møde dig længere. #SORRYBUTNOTTHATSORRY

4. Din følelse af berettigelse ... bare fordi du opgav UNDERKØJEN. Helt ærligt, der er mere her i livet end underkøjen. Og det giver dig ikke en undskyldning for automatisk at forlange 'OVERKØJEN DER HAR EN UNDERKØJE OG OVERKØJE, ET AF DE HVIDE SKABE, OG ET SKRIVEBORD TÆT PÅ VINDUET'.

Hør, jeg er her ikke for at skændes med dig. Jeg hader at være en bitch, men jeg vil ikke lade nogle tale til mig eller Winnie på den måde. Du sagde 'test mig ikke', men du endte med at teste mig. Så her er jeg. Jeg kan godt forstå det, hvis du ønsker at skifte roomies efter at have læst denne mail, for ærlig talt, det er sådan mig og Winnie føler efter at have læst din. Men hvis du er villig til at finde ud af det og starte forfra, så er vi også. For mig handler det hele om at være åben og lære folk at kende. Bare giv Winnie og mig besked.

Med venlig hilsen,

Guistinna Tun

p.s. Jeg har det fint med overkøjen og skrivebordet under.

Det fik den hidsige roomie til at komme med endnu en e-mail, hvor hun kalder sig selv for 'en tikkende bombe, der går af, når der sker ting, hun ikke kan lide'. Hun skriver samtidig, at det er okay, hvis de vil ansøge om at få en anden værelseskammerat.

Winnie har nu spurgt skolen, om de kan rykke rundt, så de tre piger ikke skal bo sammen. Hun har ikke fået svar endnu.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.