Wolf og Anita har været gift i 62 år: Nu er de blevet tvunget fra hinanden

- Det her er det mest sørgelige billede, jeg nogensinde har taget, skriver barnebarn på Facebook

Anita og Wolf Gottschalk har været skilt ad de seneste otte måneder - efter 62 års ægteskab. Foto: Ashley Kaila B/Facebook
Anita og Wolf Gottschalk har været skilt ad de seneste otte måneder - efter 62 års ægteskab. Foto: Ashley Kaila B/Facebook
Følg Samfund

Wolf og Anita Gottschalk på henholdsvis 83 og 81 år mødte hinanden og blev forelskede som teenagere i Düsseldorf i Tyskland, hvor deres familier boede i det samme lejlighedskompleks.

Parret blev gift i 1954, og kort efter brylluppet besluttede de sig for at rykke til Surrey i den canadiske provins British Columbia, for at skabe et bedre liv for sig selv og deres fremtidige børn.

I dag, 62 år senere, er parret stadig gift, og i mellemtiden har de fået en søn og to døtre.

Men nu er det ældre ægte ægtepar blevet mødt af en voldsom og meget uventet udfordring. Efter at have været sammen hver eneste dag siden 1954, er Wolf og Anita Gottschalk blevet revet fra hinanden og tvunget til at bo på hver deres plejehjem. Det skriver Daily Mail.

De seneste otte måneder har parret været ofre for, at der ikke er pladser nok på plejehjemmene, og har derfor kun kunnet se hinanden, når de har besøgt hinanden på hver deres plejehjem.

Det er parrets barnebarn, Ashley Bartyik, der har delt sine bedsteforældres sørgelige historie på Facebook, sammen med et billede af Wolf og Anita Gottschalk.

’Efter 62 år sammen, de er uadskillelige. De gør alt sammen’, skriver barnebarnet på det sociale medie, hvor billedet i skrivende stund er blevet delt over 5000 gange.

’De græder, hver gang, de ser hinanden, og det er hjerteskærende. For at gøre det værre, blev han i dag diagnosticeret med lymfekræft’, skriver hun videre til billedet, som hun kalder ’det sørgeligste, hun nogensinde har taget’.

- Min bedstemor kan ikke engang kysse ham godnat nu. Han kalder hende ved hendes kælenavn, lille mus, når han ser hende, siger Ashley Bartyik til Daily Mail.

Ud over lymfekræft lider Wolf Gottschalk også af demens og har hjerteproblemer.

- Hans demens bliver værre dag for dag, men hans minde om min bedstemor er ikke falmet… endnu, siger barnebarnet, som frygter, at han vil ende med at glemme sin kone, hvis de lever hver for sig meget længere.

En talskvinde for det lokale plehjemsområde fortæller, at man arbejder på, at få placeret det ældre ægtepar sammen, men at der ikke er dukket ledige pladser op på Anita Gottschalks plejehjem, siden hun flyttede ind.

- Vi er fuldt forståelige for, hvor hjerteskærende dette er for familien. Det er også foruroligende for os, lyder det i en udtalelse fra talskvinden Tasleem Juma.

Den australske mor Rachelle græd, da ingen kom til sønnens fædselsdag. Pludselig havde han 55 gæster.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun er dansk politiks nyeste protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind