Har du aldrig besøgt Disney World i Florida, så kan det være, at 2017 skal være året, hvor du gør det.
Til næste år åbner forlystelsesparken nemlig en Pandora-park i parkens afdeling Animal Kingdom. Og du kan allerede nu få et lille glimt af, hvordan den eventyrlige Avatar-verden kommer til at se ud i ’virkeligheden’, for parken har netop offentliggjort en række billeder fra den kommende attraktion.

Billederne taler sit eget tydelige sprog, og viser, hvordan parkens gæster fra 2017 kommer til at kunne tage en næsten overnaturlig sejltur gennem selvlysende skove, svævende bjerge og mystiske væsner, som næsten til forveksling ligner Avatar-verdenen fra den populære 3D-film.

- Jeg tror, at det, jeg er allermest spændt på at opleve lige nu, er alting i Pandora, siger Bob Chapek, der er formand for Disney-parkerne, ifølge Daily Mail.

Den nye afdeling kommer blandt andet også til at indeholde en kantine udmsykket med såkaldt Na’vi-kunst, hvor gæsterne kan få en bid mad, inden de begiver sig ud på en flyvetur Pandoras jungler, bjerge og flode.
Se flere billeder af den kommende Avatar-verden herunder:



Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.