Annonce:
Annonce:

Yderligere 173 smittetilfælde - fire flere er indlagt

Lavere testaktivitet kan ifølge professor være et problem i forhold til at følge coronasmittens udbredelse

Coronasmitten ligger på et stabilt lavt niveau herhjemme, lyder vurderingen fra professor i infektionsmedicin Henrik Nielsen, Aalborg Universitetshospital. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Coronasmitten ligger på et stabilt lavt niveau herhjemme, lyder vurderingen fra professor i infektionsmedicin Henrik Nielsen, Aalborg Universitetshospital. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Samfund

Der er registreret yderligere 173 smittetilfælde med covid-19 i Danmark. Det viser torsdagens tal fra Statens Serum Institut (SSI).

De foregående syv dage er der blevet registreret mellem 149 og 331 smittetilfælde dagligt. Torsdagens tal er altså i den lave ende.

De smittede er fundet på baggrund af 72.280 PCR-prøver, hvor man bliver podet i halsen. Det betyder, at positivprocenten er 0,24.

Niveauet har de seneste otte dage svinget mellem 0,22 og 0,36.

Dagens smittetal bekræfter, at situationen er under kontrol, vurderer Henrik Nielsen, professor i infektionsmedicin ved Aalborg Universitetshospital.

- I det store billede er det stabile forhold over de seneste dage. Alt peger på en meget lav smitteaktivitet for øjeblikket i Danmark. Det synes jeg, at dagens tal bekræfter, siger han.

Den gode udvikling skyldes ifølge professoren en kombination af den fortsatte udrulning af vaccinerne og sæsoneffekten.

Annonce:

Når det er sommer, er vi mere ude, hvor smitten har ringere mulighed for at sprede sig.

Torsdag morgen var 68 smittede indlagt på landets hospitaler. Det er fire flere end et døgn tidligere.

16 af dem ligger på intensivafdeling, og 11 af dem er tilkoblet en respirator. Onsdag var tallene henholdsvis 15 og 11.

Der er ikke registreret yderligere dødsfald blandt smittede. I alt er 2531 danskere smittet med covid-19 døde under epidemien.

Det seneste døgn er der også foretaget 92.636 kviktest, som er ved podning i næsen.

Testaktiviteten er generelt for nedadgående. Det gælder både PCR- og kviktest.

Det er der ifølge Henrik Nielsen ikke noget mærkeligt i.

- Det er en naturlig konsekvens af, at rigtig mange danskere nu har et coronapas gennem vaccinationen.

- Derfor har de ikke behov for hele tiden at blive testet for at have et socialt liv, siger han.

Men testaktiviteten kan ifølge professoren blive så lav, at det kan være svært at overvåge udbredelsen af smitten.

Annonce:

- Der er en nedre grænse for, hvor langt ned vi kan komme. Hvis vi når dertil, mener jeg, at man bør foretage en mere systematisk screening af folk fra alle regioner og i alle aldersgrupper.

- Det vil kunne give et billede af, hvordan virussituationen er hen over efteråret, siger Henrik Nielsen.

Arbejdet med at vaccinere den danske befolkning mod covid-19 fortsætter med at skride frem.

Yderligere 38.441 personer har fået første stik med en vaccine, mens 32.572 er færdigvaccinerede.

Det betyder, at 53,9 procent af befolkningen har fået mindst et vaccinestik. 29,7 procent - eller knap tre ud af ti - er færdigvaccinerede.

FAKTA: Antal færdigvaccinerede nærmer sig 30 procent

Det seneste døgn har over 70.000 danskere fået et stik med en vaccine mod covid-19.

38.441 personer har fået første stik med en vaccine mod covid-19, mens 32.572 flere er færdigvaccinerede.

Dermed har 53,9 procent af befolkningen påbegyndt vaccination, mens 29,7 procent er færdigvaccineret. Det viser torsdagens opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

Her kan du se, hvordan vaccinationerne fordeler sig regionalt:

* Region Hovedstaden: 994.868 personer har påbegyndt vaccination (53,6 procent af regionens borgere).

Færdigvaccinerede: 532.271 (28,7).

* Region Midtjylland: 702.561 (52,6).

Færdigvaccinerede: 388.235 (29,1).

* Region Nordjylland: 323.690 (54,8).

Færdigvaccinerede: 172.110 (29,2).

* Region Sjælland: 485.110 (57,7).

Færdigvaccinerede: 276.101 (32,8).

* Region Syddanmark: 646.665 (52,8).

Færdigvaccinerede: 367.500 (30).

I øjeblikket bliver vacciner kun tilbudt personer, der er fyldt 16 år. SSI opgør alligevel andelen af vaccinerede i forhold til hele befolkningen, fordi man ønsker at vurdere, hvor tæt man er på flokimmunitet.

Fra efteråret får også børn ned til 12 år mulighed for at blive vaccineret mod coronavirus.

Opgørelsen medregner kun de vaccinerede borgere, som stadig er i live og har bopæl i Danmark.

Bemærk, at antallet af personer, der har fået første stik, også omfatter dem, der har færdiggjort vaccinationen.

SSI gør opmærksom på, at der kan være en forsinkelse i registreringen af de givne vacciner.

Kilde: Statens Serum Institut.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Margrethe mangler mio. - vi må hjælpe
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

nyt billede

Bagholdet

Annonce:
Annonce: