Yderligere 19 coronasmittede døde i Danmark

Det seneste døgn er yderligere 19, der var smittet med coronavirus, døde, viser nye tal fra sundhedsmyndighederne. I alt er 237 døde i Danmark

Der fortsætter med at være flere dødsfald blandt danskere, som er smittet med coronavirus.

Det viser de nyeste tal fra sundhedsmyndighederne torsdag klokken 14.

I alt har 237 coronasmittede mistet livet i Danmark. Det er en stigning på 19 fra onsdag.

Selv om dødstallet er på 237, behøver coronavirusset ikke være dødsårsagen.

Dødsfald indgår i statistikken, hvis det er sket senest 30 dage efter en positiv test for coronavirus. Mange af de døde har også haft andre alvorlige sygdomme.

Fald i indlæggelser
I alt er 433 personer indlagt i Danmark. Heraf er 120 på intensiv, mens 100 er i respirator.

Onsdag var 453 indlagt. Dermed fortsætter antallet af indlagte med at falde.

62.210 er testet for coronavirus i Danmark. 5635 er konstateret smittet med den dødelige virus.

1736 personer, der tidligere var konstateret smittet, er raskmeldte.

Corona i tal: Så mange er ramt i Danmark og verden

Banket på plads efter coronaråd på tv: Børn må lege sammen i små grupper

Forvirring inden skoleåbning: Udsender forskellige retningslinjer