Yderligere 2562 bekræftet smittet med covid-19

Yderligere 2562 personer er bekræftet smittet med covid-19. Positivprocenten er den højeste i den seneste tid

Bliv opdateret på de danske smitte- og vaccinetal.

Bliv opdateret på de danske smitte- og vaccinetal.
Følg Samfund

For sjette dag i træk er der registreret over 2000 nye tilfælde af covid-19 i Danmark.

Yderligere 2562 personer er bekræftet smittet, viser tirsdagens smittetal fra Statens Serum Institut (SSI).

- Det er den udvikling, vi har set gennem noget tid nu. Den viser, at smitten og antallet af indlagte er stigende.

- Og derfor er der jo så også nogle, der tager initiativer til at få det til at vende, siger Lars Østergaard, professor i infektionssygdomme og ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital.

Tirsdag aften meddelte statsminister Mette Frederiksen, at regeringen igen vil have corona kategoriseret som en samfundskritisk sygdom. Desuden vil regeringen også have genindført coronapasset.

Siden da har 37.015 booket en vaccine. Det skriver sundhedsminister Magnus Heunicke i et tweet tirsdag. Det er 3,5 gange højere end dagen inden.

- Coronapasset vil nok i første omgang få flere til at lade sig vaccinere.

Det gælder både for borgere, der skal have tredje og første stik. Og ellers er der en tilskyndelse til, at man kan få en test.

- Både vacciner og testning kan være med til at bremse smittespredning. Og vaccinerne kan være med til, at selv om man bliver smittet, så er risikoen for, at man ender på hospitalet eller mister livet, mindre, siger Lars Østergaard.

Hvor godt coronapasset vil virke, kan man ikke vide endnu.

- Men der vil jo nok gå noget tid, før man ser en effekt på indlæggelserne. Måske en uge til 14 dage, siger Lars Østergaard.

Kigges der på positivprocenten, er den på det højeste niveau i den seneste tid.

Tallet opgør, hvor stor en andel af de prøver, der er kommet svar på, er positive for covid-19.

Det gælder for 2,34 procent af de knap 110.000 test, der indgår i opgørelsen.

Antallet af indlagte fortsætter med at stige. Der er kommet 58 nye indlæggelser af smittede, viser tallene.

Det samlede antal indlagte med covid-19 stiger dog blot med 12, så der tirsdag morgen var 315 smittede indlagt.

Det skyldes, at der også er sket udskrivelser. Samtidig er to smittede afgået ved døden.

Det vides dog ikke, om de var indlagt på hospitalet, og om det derfor har påvirket det samlede indlæggelsestal.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers

SCORER

JACKPOT