Yderligere 717 bekræftet smittet med covid-19

Antallet af indlagte er det samme som onsdag

Så langt er vi med vaccinationerne - få overblikket her.

I løbet af det seneste døgn er 717 personer registreret smittet med covid-19.

Det viser dagens opgørelse fra Statens Serum Institut.

Der er foretaget i alt 186.275 PCR-tests. Der er dermed tale om en smitteprocent på 0,38.

40 personer er blevet indlagt i løbet af det seneste døgn, men det samlede antal indlagte er stadig 237, ligesom det var onsdag. 37 er indlagt på intensivafdelingen, mens 20 ligger i respirator.

Knap 25.000 nye vaccinestik
Yderligere én person, der var smittet med covid-19, har mistet livet.

Ud over PRC-prøverne, er der i løbet af det forgangne døgn foretaget 284.759 antigentests. Resultaterne af dem er dog ikke en del af smittetallet, da usikkerheden er for stor. Personer, der testes positiv i en lyntest opfordres til at tage en PCR-test, hvorefter de i tilfælde af, at den er positiv, vil blive talt med i opgørelsen over smittede.

Siden opgørelsen onsdag har 16.343 personer fået deres første vaccinestik, mens 8238 har fået deres andet stik. 14,1 procent af befolkningen er gået i gang med at blive vaccineret.

Norge: Syv vaccinerede på plejehjem smittet med covid-19