Yderligere otte danskere døde med coronavirus

Antallet af døde med coronavirus er det seneste døgn steget til 514 i Danmark

Otte danskere er det seneste døgn døde med coronavirus. Det viser de seneste tal fra SSI.

Det betyder, at det samlede antal af døde med coronavirus stiger fra 506 til 514.

I alt 284.480 danskere er nu blevet testet. Heraf er 10.083 testet positive. De fleste af disse personer, nærmere bestemt 7711, har overstået infektionen.

Antallet af indlæggelser falder med ti til 199, hvilket er det laveste i syv uger

Indlæggelserne toppede 1. april, hvor der var 535 indlagte på landets hospitaler, men siden er tallet faldet.

Ud af de 199 indlæggelser er 43 patienter så syge, at de ligger på intensiv, og 39 af dem har brug for respiratorhjælp for at trække vejret.