Yoga-Karen utilfreds: Dette er ikke et fitnesscenter

- Det giver ingen mening at placere yoga i samme kategori som fitness, hvor flere bruger de samme maskiner, siger indehaver af yogastudie, som føler sig tvangslukket på et ulogisk grundlag

Regeringen med statsminister Mette Frederiksen i front meldte i sidste uge ud, at man vil genåbne samfundet yderligere. Frederiksen er klar over, at det kan betyde, at flere danskere bliver smittet. Video: Tariq Mikkel Khan

Når Karen Halldorsdóttirs elever dyrker yoga, foregår det på egen medbragte måtte og med behørig afstand uden fysisk kontakt.

Den 32-årige kvinde har dog i mere end to måneder været afskåret fra at drive sit yogastudie på Teglholmen i København på grund af nedlukningen af landet.

Og hun må væbne sig med endnu mere tålmodighed, efter at Mette Frederiksen torsdag aften orienterede om genåbningens næste faser.

For Karen Halldorsdóttir giver det ikke mening, at yogastudierne skal holde lukket indtil august. Foto: Dóttir Hot Yoga
For Karen Halldorsdóttir giver det ikke mening, at yogastudierne skal holde lukket indtil august. Foto: Dóttir Hot Yoga
 

Det danske samfund skal gradvist genåbnes, og planen for det blev Folketingets partier enige om i går. Her lægger statsminister Mette Frederiksen planen for fase to - som begynder nu - frem. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix. Samfund - 8. maj. 2020 - kl. 11:06 Fase to, tre og fire: Her er overblikket

Yogastudier hører nemlig under kategorien træningscentre og er dermed omfattet af den gruppe af erhvervsdrivende, der først må åbne i august.

- Det giver ingen mening at placere yoga i samme kategori som fitness, hvor flere bruger de samme maskiner. I et yoga- eller meditationscenter medbringer man sit eget udstyr, siger Karen Halldorsdóttir, hvis medlemmer af yogastudiet på grund af coronanedlukningen er faldet fra i stor stil.

- Yoga er ikke en sport. Meditationsøvelser er ikke fitness, og den manglende forståelse for forskellen på de to ting skal nu gå ud over vores livsværk, levebrød og fremtidsmuligheder.

- Vi har flyttet nogle hold udenfor, når vejret har tilladt det. Og jeg sørger for, at mine elever har adgang til onlinekurser, men for mig at se burde der ikke været noget til hinder for indendørs undervisning. Normalt er der maksimalt 16 elever til yogatime ad gangen, og jeg kan sagtens indrette undervisningen efter myndighedernes krav, siger yogalæreren og uddyber:

- Man kan med et bookingsystem organisere holdene, så de består af et lille antal elever.

Yogaundervisning foregår med afstand med egne måtter. Foto: Dóttir Hot Yoga
Yogaundervisning foregår med afstand med egne måtter. Foto: Dóttir Hot Yoga
 

Selvom yogaundervisningen til nød kan foregå udendørs, foretrækker Karen Halldorsdóttir at få sine elever indendøre, for:

- Yoga og meditation kræver ro og fokus.

- Man dyrker yoga og meditation på faste steder, bevægelserne er synkrone, og man kommer derfor slet ikke i nærheden af hinandens kroppe, siger Karen Halldorsdóttir, som ikke har nogen problemer med at garantere to meters afstand mellem yogaudøverne og deres måtter.

Karen Halldorsdóttir stammer fra Island, men har boet fire år i Danmark, hvor hun har opbygget yogastudiet Dóttir Hot Yoga, hvor devisen groft sagt er at hjælpe yoginierne til at trække vejret og sætte tempoet ned i en hæsblæsende hverdag.

Maria Helding ejer et fitnesscenter i Middelfart. Hun kan overhovedet ikke forstå, at hun ikke kan åbne sit center igen. Privatfoto Samfund - 10. maj. 2020 - kl. 11:49 Hun er en af coronataberne: - Det er vanvid

 Ud over et sundere sind giver yoga ifølge Karen Halldorsdóttir også en sundere krop.

- Det er jo ikke fordi, de ting er blevet mindre væsentlige under coronakrisen. Forskning har vist, at yoga og meditation har en positiv effekt på folkesundheden, særligt når det kommer til behandling af og afhjælpning af stress, angst og depression. Under denne globale krise har danskerne mere behov for mulighed for yoga og meditation end nogensinde før, vurderer hun og bemærker, at psykoterapeuter i ugevis har fået lov at holde åbent.

Ifølge Karen Halldorsdóttir er yogainstruktører ekstremt udsatte, og der gør hjælpepakkerne ikke den store forskel.

- Yogainstruktører er selvstændige erhvervsdrivende, og de fleste af dem opfylder ikke betingelserne for at kunne få del i hjælpepakkerne. Lige nu er mange yogainstruktører arbejdsløse. Jeg kunne ikke ansøge om hjælpepakke til mine egne lærere, da de er selvstændige. Jeg har ansøgt, men det er svært for små virksomheder, når man er tvunget til at holde lukket i næsten fem måneder.

Karen Halldorsdóttir håber, at politikerne vil genoverveje, om yogastudier, som kan leve op til sundhedsmyndighedernes krav, alligevel kan blive en del af næste åbningsfase.

Fitnesscentrene kan først åbne til august. Foto: Finn Frandsen Samfund - 8. maj. 2020 - kl. 13:42 Fitnesscentre til angreb

Karen Halldorsdóttir vil rigtig gerne i gang med at undervise igen. Foto: Dóttir Hot Yoga
Karen Halldorsdóttir vil rigtig gerne i gang med at undervise igen. Foto: Dóttir Hot Yoga

1 af 3 Yogaundervisning foregår med afstand med egne måtter. Foto: Dóttir Hot Yoga
2 af 3 Karen Halldorsdóttir vil rigtig gerne i gang med at undervise igen. Foto: Dóttir HotYoga
3 af 3 For Karen Halldorsdóttir giver det ikke mening, at yogastudierne skal holde lukket indtil august. Foto: Dóttir Hot Yoga
136 kommentarer
Vis kommentarer