YouSee bløder kunder: 71.000 opsagde abonnement i 2019

I fjerde kvartal havde TDC kundetab på 24.000 tv-kunder

Få baggrunden for den voldsomme kundeflugt her. Video: Lasse Brøndal/Maya Westander

Kunderne fortsætter med at opsige deres abonnement hos YouSee, der i 2019 mistede 71.000 tv-kunder.

Det viser årsregnskabet fra TDC, der ejer YouSee.

I det sidste kvartal af 2019 mistede TDC en hel del kunder. 24.000 sagde farvel til TDC i fjerde kvartal imod 19.000 tv-kunder i tredje kvartal.

Udviklingen bliver af YouSee forklaret med, at der har været et fald i antallet af nye kunder.

YouSee har gennem de seneste år været presset af, at seernes vaner har ændret sig mærkbart.

En lang række streamingtjenester har gjort deres indtog, og der bliver set mindre og mindre traditionelt flow-tv. Udviklingen sidste år er en forværring fra 2018, hvor 57.000 kunder sagde farvel. 

YouSee var i de sidste måneder af 2019 i vælten, fordi selskabet besluttede at tage tv-kanalerne fra partneren Discovery Networks ud af de faste tv-pakker.

I stedet var planen, at kanalerne - der tæller blandt andet Canal 9, Kanal 5 og 6 samt Eurosport - skulle indgå i bland selv-abonnementer.

Det medførte stor utilfredshed fra Discovery Networks, der gik til hårdt angreb på YouSee i medierne, og til sidst endte de to selskaber med at stoppe samarbejdet.

YouSee har nu 1.171.000 tv-kunder. Udviklingen i YouSee det seneste år har været med til at sende TDC's overskud ned. 

Driftsoverskuddet før af- og nedskrivninger er faldet med knap fire procent til 6,5 milliarder kroner sammenlignet med 2018.

Opdateres ...

529 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere