YouSee i koks: - Vi har fattet det, stop nu!

Adskillige danskere er godt og grundigt trætte af YouSee. I løbet af de sidste 24 timer har YouSee sendt mails til deres kunder, men der er sket en fejl, og nu nærmer det sig spam

Medarbejderne i YouSees hovedkvarter er kommet på overarbejde som følge af en mail-fejl. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Medarbejderne i YouSees hovedkvarter er kommet på overarbejde som følge af en mail-fejl. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Hvis du er kunde hos YouSee, så får du formentlig travlt med at rydde ud i din mail-indbakke i løbet af torsdagen. Den er i hvert fald fyldt godt op.

YouSee har forsøgt at sende en mail med emnefeltet 'Det er nyt, og det er bedre!', men der er sket et koks.

I stedet for bare at blive sendt én gang endte mailen i spam, hvor adskillige mails er blevet sendt til brugerne gennem flere timer.

På Facebook har utilfredse YouSee-kunder og tidligere kunder skrevet og forsøgt at få svar på, hvad der er gået galt. Og de har et klart budskab. Stop det nu, vi har fattet det!

Maria Ottendal skriver endda, hvordan hun hele onsdagen fik den samme mail hvert 20. minut.

Ekstra Bladet har været i kontakt med YouSees presseafdeling, der beklager, at der er sket en fejl. De ved stadig ikke, hvad der er sket, men har sendt følgende citat fra YouSees direktør:

- Flere personer har desværre oplevet at modtage flere ens mails fra os i går. Det skyldes en fejl, og vi beklager dybt de gener, som denne fejl har medført. Udsendelsen er stoppet, og vi er i fuld gang med at undersøge, hvad fejlen skyldes, og hvordan det kunne ske. Igen beklager vi mange gange, siger direktør i YouSee Jacob Mortensen.

Ekstra Bladet følger sagen og jagter et svar på, hvad der helt præcist er gået galt.

For mange danskere er mobiltelefonen en fast del af beklædningen. Over halvdelen køber en dyr iPhone, men du kan få lige så meget for det halve, hvis du kigger dig godt for på markedet. Modelfoto: Rasmus Flindt Pedersen Tech Købers marked: Billige mobiler er et superkøb

Fra 15. juni må teleselskaberne ikke tage overpris, når vi bruger mobiltelefonen på ferien. Det har EU besluttet, men konsekvensen er blevet højere abonnementspriser. Foto: Klaus Holsting/Polfoto Tech Giv dit teleselskab fingeren - og spar kassen

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

237 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere