YouSee: Ingen aftale med Discovery

YouSees kunder kan fra nytår ikke se kanaler fra Discovery

Krigen mellem YouSee og Discovery tog for alvor til i oktober. Og taberne bliver altså kunderne.

Fra 1. januar kan kunder hos YouSee ikke længere se Discoverys kanaler.

Det skyldes, at de to selskaber ikke har kunnet komme frem til en aftale.

Det oplyser YouSee i en pressemeddelelse.

De to selskaber har ligget i krig, siden YouSee tidligere på efteråret meldte ud, at de ikke længere ville have Discoverys kanaler - Kanal 4, Kanal 5, Kanal 6, 9'eren, Eurosport 1 og Eurosport 2 - som en del af deres tv-pakker.

I stedet ville YouSee tilbyde sine kunder, at man kunne tilføje kanalerne som en del af bland selv-løsninger.

Den idé var Discovery dog ikke med på, og de to selskaber har altså ikke kunnet blive enige om en model for et fremtidigt samarbejde.

Derfor er det nu slut med blandt andet at se fodboldlandsholdets kampe på Kanal 5 for YouSee-kunder fra årsskiftet.

Vil undgå prisstigninger
Ifølge YouSee har der i forhandlingerne været arbejdet med flere modeller, blandt andet hvor netop Kanal 5 kunne være en del af kanalpakkerne.

Men blandt andet økonomien har tilsyneladende været en hindring for at nå en aftale. Således lyder det fra YouSee, at man ikke er interesseret i at hæve priserne for tv-pakkerne, selvom kanalejerne 'hvert år forventer højere betaling for deres kanaler'.

Ifølge YouSee har det ført til en 'negativ spiral af prisstigninger og kundeafgang'.

- Selvom mange tv-kanaler har færre seere end tidligere, bliver de fortsat dyrere for os distributører. Derfor bliver det endnu vigtigere at sammensætte de faste pakker, så pris og indhold afspejler tv-seernes reelle efterspørgsel. Vores kunder bør grundlæggende betale for det, de ser – specielt i et tv-marked, hvor kunderne i stigende grad ønsker selv at vælge deres indhold. Det skal vores tv- og streaming-produkter afspejle, siger YouSee-direktør Jacob Mortensen i pressemeddelelsen.

Fra YouSees side er der dog ikke tale om, at man smækker med døren, forsikrer han. YouSee er dog tilsyneladende stadig ikke indstillet på at vende tilbage til den tidligere løsning med mange Discovery-kanaler som en del af faste tv-pakker.

- Vi har haft et langvarigt samarbejde med Discovery Networks, og det ønsker vi fortsat at have. Vi har mange kunder, der sætter stor pris på Discovery Networks’ indhold, og vi ønsker fortsat at lave en aftale, hvor alle Discovery Networks’ kanaler er tilgængelige i Bland Selv, og hvor landsholdets kvalifikationskampe fortsat er en del af alle vores tv-pakker, lyder det.

'Konkurrenceforvridende'
Discovery har tidligere afvist at indgå forhandlinger med YouSee, idet de ikke ønsker at være en del af YouSee's bland-selv-løsning.

De kalder YouSees opførsel for 'stærkt konkurrenceforvridende og diskriminerende'.

- Realiteten er, at YouSee efter vores opfattelse ganske enkelt bruger deres dominerende markedsposition til at forsøge at skubbe os ud af det danske tv-marked. Vi har den seneste måned genoptaget forhandlingerne med YouSee i håb om at lande en aftale. Men YouSee har i deres tilbud gjort det meget klart, at de ikke ønsker at betale for vores indhold på rimelige og ikke-diskriminerende vilkår, siger Christian Kemp, adm. direktør i Discovery Networks Danmark, i en pressemeddelelse.

Discovery afviser samtidig, at de har forlangt prisstigninger på deres indhold.

- Det står derfor meget klart, at YouSee forskelsbehandler os som kanalgruppe, da vi åbenbart er den eneste broadcaster med indhold, som de ikke vil betale en fair pris for, lyder det.

YouSee kan ende med at spolere fodboldfesten for en stor del af danskerne. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Sport og Spil 1,2 mio. danskere mister tv-sport: Sådan får du det billigst

Teleselskaber som Hiper har travlt med at sælge danskerne superhurtige forbindelse. Men hvor meget har du faktisk brug for? Foto: Jonas Olufson Tech Nu får Danmark superbredbånd: Her er de dyre fælder

771 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere