Yousee-kunder raser: Vil have pengene tilbage

TV-udbyderen er ude i en shitstorm, da deres signal gik ned før dronningens nytårstale

Sort skærm hos Yousee. Læserfoto
Sort skærm hos Yousee. Læserfoto

Har du tip? Skriv en sms til 1224 (alm. takst) eller mail til 1224@eb.dk

Det var ikke mange, der i år fik set dronningens nytårstale. Yousee's antennesignal og deres app valgte nemlig at strejke en time før, dronningen skulle på skærmen.

Og det har bragt tv-udbyderen ud i en regulær shitstorm.

- Sker der snart noget med jeres tv signal...... jeg håber godt nok at I som så stort et firma giver folk nogle penge tilbage..... mange ser dronningens nytårs tale som en tradition... og hvad med folk på arbejde ? De der sidder alene ? Jeg har aldrig oplevet noget lignende, skriver Pernille vredt under opslaget.

Se også: Total tv-panik nytårsaften: TV-udbyder er gået i sort

Og hun er langt fra den eneste, der er udtilfreds. Siden Yousee omkring klokken 17.00 nytårsaften lagde en forklaring op på deres facebookside har de fået mere end 5000 vrede kommentarer fra kunder.

- Jeg vil gerne vide, hvordan jeg får kompensation for det her totale nedbrud, som åbenbart også kører til en gang ind i det nye år ud fra den opdatering i har på jeres hjemmeside ?? Priserne stiger og servicen bliver ringere og ringere..., skriver Heidi Sørensen.

- I sender vel bare lidt penge retur når nu i ikke levere signalet, skriver Jan fra Rødekro.

Nogle af de vrede kunder overvejer simpelthen at skifte udbyder efter skandalen.

Se også: Stadig sort skærm: Nu er rådhusklokkerne og '90 års fødselsdag' i fare

- Et sådant nedbrud med den ringe info fra TDC/Yousee her Nytårsaften, er det måske tiden til at overveje om man skal vælge en anden udbyder. Måske bliver det ikke bedre, men det kan heller ikke blive værre, skriver Jørgen.

- Hva' pokker er I for nogen AMATØRER, at være så længe om så lidt...få nu den fikset og lad os se det vi har betalt for ...og husk og sende os en kreditnota, skriver Jan Sørensen.

Yousee er utrolig kede af, at fejlen er sket.

- Vi er super kede af det, og vi beklager selvfølgelig dybt. Det er utrolig ærgerligt, at det sker netop i aften, siger Tine Gutfelt, kommunikationsansvarlig hos Yousee.

Klokken 00.00 da Rådhusklokkerne ringede havde de fleste Yousee-kunder stadig ikke signal.

205 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere