Mange Yousee-kunder har i nat været ramt af et bredbåndsnedbrud, så de hverken har kunnet se tv, bruge internet eller ip-telefoni.
Og også mobilkunder har været ramt.
Det fortæller pressevagt hos TDC, Nis Peter Kolby, til Ekstra Bladet.
- Der har været noget ufremkommelighed i netværket i løbet af natten, siger pressevagten til Ekstra Bladet.
Selv om nedbruddet er sket midt om natten har mange opdaget det. Det vidner indbakken hos Ekstra Bladet om, hvor folk i en lind strøm har henvendt sig siden klokken 1.15 natten til mandag.
Yousee køber Linse Kessler og Premier League: Det betyder det for dig
Heldigvis er problemet løst igen klokken 7.15, fortæller Nis Peter Kolby.
- Teknikerne kom på med det samme i nat, siger han.
Nedbruddet har ikke været geografisk afgrænset. Det er altså Yousee-kunder i hele landet, som har oplevet, at der har været knas på bredbåndet og på mobiltelefonien. Eksempelvis TV-signalet kom og gik. I perioder var der intet, der fungerede i halve timer.
- Det er i systemet, at der har været en fejl, siger pressevagten.
Teknikerne er i nu i gang med at kigge på fejlen og årsagen til den.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.