Yousee stadig ramt: Ved ikke hvorfor danskernes tv forsvandt

Arbejdet med at rette kæmpe fejl på tv-signalet hos Yousee fortsætter søndag morgen

Seneste status fra Yousee blev lagt online kort før klokken 5.
Seneste status fra Yousee blev lagt online kort før klokken 5.
Følg Samfund

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Der er søndag morgen fortsat sort skærm hos en stor del af kunderne hos Yousee.

- Vi arbejder videre på at få løst problemet for alle vores kunder, siger Tine Gutfelt, kommunikationsansvarlig hos Yousee, til Ekstra Bladet.

Total tv-panik nytårsaften: TV-udbyder er gået i sort

Skal rette 33 centraler
Problemerne begyndte allerede lørdag eftermiddag, og kort før Dronningens nytårstale klokken 18 oplevede talrige husstande sort skærm.

Hen over aftenen og natten har Yousee rettet fejlen hos en stor del af kunderne, men arbejdet er ikke slut:

- Vi skal ud med teknikere til vores 33 centraler over hele landet for at genstarte systemerne og rette fejlen, forklarer Tine Gutfelt.

- Fejlen bliver først rettet på de centraler, hvor der er flest brugere tilknyttet. Og senere på resten af centralerne.

Ved midnat var fejlen delvist løst hos 2/3 af kunderne, der havde fået DR1 og TV2 tilbage. Men flertallet af kunderne mangler kanaler.

Ny melding søndag formiddag er, at godt 4/5 af kunderne på kabel-tv 'er i drift', men det er uvist, hvor mange af dem der har adgang til hele deres tv-pakke.

 

Yousee-kunder raser: Vil have pengene tilbage

Ramt af hardwarefejl
Yousee kan endnu ikke svare på, hvorfor tv-signalet så massivt forsvandt.

Ifølge selskabets driftsstatus er der tale om 'en hardwarefejl', men Tine Gutfelt havde søndag morgen ikke et bud på, hvad fejlen helt konkret skyldes.

Også streamingtjenesterne hos Yousee er ramt af en hardwarefejl over hele landet og har forhindret kunder i at se tv, film og lytte til musik via deres Yousee streamingtjeneste.

Du kan se aktuel driftsinformation fra Yousee her.

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+