YouSee: - Undskyld

YouSee sender nu en offentlig undskyldning på deres Facebook-side til de 250.000 bland selv-kunder, som ikke kan til- og fravælge kanalerne grundet en teknisk fejl

YouSee sender nu en undskyldning til kunderne, efter de er blevet ramt af et teknisk problem i bland selv-afdelingen. Foto: YouSee
YouSee sender nu en undskyldning til kunderne, efter de er blevet ramt af et teknisk problem i bland selv-afdelingen. Foto: YouSee

Det har været en turbulent start på 2020 for YouSee.

Op mod 250.000 kunder med adgang til tv-udbyderens bland selv-afdeling kan nemlig fortsat ikke til- og fravælge kanaler fra YouSees bland selv-afdeling grundet en teknisk fejl hos YouSee.

Nu sender YouSee for første gang en offentlig undskyldning ud til de mange kunder, som er blevet ramt.

'Servicemeddelelse. 2020 er ikke begyndt helt, som vi ønskede. På grund af en teknisk fejl er det i øjeblikket ikke muligt for dig, der har Bland Selv, at vælge tv-kanaler og streamingtjenester til og fra hverken via tv-boksen, i YouSee Tv & Film-appen eller på Mit YouSee. Siden 1. januar har vores eksperter arbejdet dag og nat på at løse problemet, men fejlen er meget kompleks, og vi er desværre ikke lykkedes med at løse den endnu. Vi undskylder mange gange,' skriver YouSee i et informerende opslag ud til kunderne på Facebook.

Ekstra Bladet har løbende været i kontakt med YouSee, og fredag ved de endnu ikke, hvornår problemet er løst.

Hos YouSee har man dog stor forståelse for, at kunderne er utilfredse. Det fortæller YouSees direktør, Jacob Mortensen, til Ekstra Bladet.

- Vi forstår fuldt ud frustrationen hos kunderne, når man gerne vil skifte nogle kanaler ud, når der er kommet nogle nye ind, så vi knokler for at få det til at virke. Vi arbejder på det dag og nat for at få det op og køre igen, siger han.

De tekniske problemer med YouSees bland selv-afdeling har stået på siden 1. januar, hvor problemet opstod.

YouSee fortæller desuden, at de er åbne for en kompensation til de ramte kunder.

164 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere