Yousees bredbånd er søndag brudt sammen i store dele af landet.
Ekstra Bladet har modtaget flere henvendelser fra læserne, og Yousee bekræfter problemet.
- Vi er opmærksomme på et bredbåndsproblem både via mobil og kabel og alt disponibelt mandskab er sat ind for at rette op på det, siger Yousees pressevagt Nis Peder Kolby til Ekstra Bladet.
- Der er tale om nedbrud i store dele af landet og vi er i fuld gang med at rette op på problemet, men lige nu er der desværre ingen tidshorisont for, hvornår det er løst, siger Nis Peder Kolby.