'Zombie'-rådyr spreder sig til flere stater

En lidelse spreder sig gennem USAs hjortebestand - medierne har døbt den zombie-sygdommen

De levende søde bliver til de levende døde.

Sådan ser det i hvert fald ud, når man kaster et blik på USAs hjortebestand, som lige nu lider under en sygdom døbt af pressen 'Deer Zombie-disease', på dansk zombie-sygdom.

Symptomer på sygdommen ligner til forveksling de karaktertræk, zombier har i populærkultur. Sygdommen påvirker dyrenes hjerne og rygsøjle, hvor hjernen kommer til at ligne en svamp, skriver North Carolina Wildlife Comission.

Samtidig taber dyrene meget vægt, mister balanceevne, begynder at savle, ørnene begynder at hænge, de frygter ikke mennesker og kan blive aggressive.

Man hvis man skal sammenligne den mærkværdige, og i sidste ende dødelige, sygdom med noget mere velkendt, må det være kogalskab.

Det skriver flere medier, heriblandt USA Today.

Kan sprede sig til mennesker
Zombie-sygdommen, som officielt hedder Chronic wasting disease (CWD), er indtil videre blevet registreret i 24 ud af USAs 50 stater.

Michael Osterholm, der er leder af forskningscenteret for sygdomme på Minnesota Universitet, mener, at der er grund til bekymring.

- Der er mulighed for, at der mennesker vil blive smittet med CWD i forbindelse med at spise kød fra smittede dyr. Der er samtidig også risiko for, at antallet af smittede mennesker vil være betydeligt og ikke isolerede begivenheder, siger han.

Det er ikke muligt at fastslå, om sygdommen vil sprede sig til mennesker, men i takt med at der bliver spist mere og mere smittet kød, bliver risikoen større.

Alliance for Public Wildlife vurderer, at 7.000-15.000 smittede dyr bliver spist af mennesker hvert år. Der har endnu ikke været tilfælde af smitte hos mennesker.

- Folk er nødt til at forstå alvoren i situationen. Vi kan ikke vente, indtil de første mennesker bliver smittet, siger Michael Osterholm og understreger, at når først sygdommen er kommet til et område, er den utrolig svær at nedkæmpe.

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere