Zoo afliver giraf-unge

En alvorlig betændelse i bughinden har medført, at en girafunge måtte aflives mandag eftermiddag

Foto: Zoologisk Have København
Foto: Zoologisk Have København

En girafunge nåede kun at være en del af giraffamilien i Københavns Zoologiske Have i godt et døgn.

Ungen blev født natten til søndag, men er død mandag. Den blev aflivet på grund af en alvorlig bughindebetændelse, oplyser Zoo i en pressemeddelelse.

Chefdyrlæge Carsten Grøndahl forsøgte sammen med to kolleger at redde giraffen. Han har sjældent set en infektion brede sig så hurtigt.

- Bortset fra en mild navlebrok, som vi observerede søndag morgen, var der søndag ingen tegn på, at ungen var syg, siger Carsten Grøndahl i pressemeddelelsen og fortsætter:

- Men allerede mandag morgen lå den mere ned, end den stod op, og selv om ungerne er meget trætte i begyndelsen, besluttede vi at kigge nærmere på den.

Ungens liv stod dog ikke til at redde.

- Der var ikke meget, vi kunne gøre, så ud på eftermiddagen besluttede vi altså at aflive den, siger Carsten Grøndahl.

Zoo forventer, at ungens mor hurtigt vil blive drægtig igen.

Sådan ser det ud, når en girafunge kommer til verden. Her er det en fødsel tilbage i september.

77 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere