Zoo-ejer i glædesrus: Her går flugt-aber endelig i fælden

Efter adskillige forsøg er det endelig lykkedes at fange to af fire løsslupne aber fra Munkholm Zoo. Se med nedenfor

Abejagt: Her bliver de endelig fanget

Onsdag morgen satte Benny Johansen et bur op nær Munkholm Zoo på Djursland. Det skete som endnu et led i forsøget på at fange de fire aber, som lørdag stak af fra hans lille zoologisk have på Østdjurs

Onsdag formiddag kom der så den glædelige melding fra zoo-ejeren, at to af aberne var 'gået i fælden'.

Benny Johansen har de seneste dage brugt mange af sine vågne timer på at fange aberne.

- Jeg er ved at være rigtig godt træt af det, sagde han, da Ekstra Bladet talte med ham onsdag morgen.

Tre af aberne har siden lørdag opholdt sig i et træ i nærheden af Munkholm Zoo, mens en tredje var stukket af til Balle by, få kilometer fra zoo-ejer Benny Johansens gård. (Foto/collage: Google Maps/Ekstra Bladet)
Tre af aberne har siden lørdag opholdt sig i et træ i nærheden af Munkholm Zoo, mens en tredje var stukket af til Balle by, få kilometer fra zoo-ejer Benny Johansens gård. (Foto/collage: Google Maps/Ekstra Bladet)

Først forsøgte man at ramme berberaberne med bedøvelsespile, og man har også forsøgt at fodre dem med bananmos med bedøvelse i. Det ville de gerne spise, men den dosis, de havde proppet i, var ikke kraftig nok, og tirsdag forsøgte man med en endnu stærkere dosis, men intet ville tilsyneladende trætte aberne.

To af aberne er der altså styr på nu, men to andre er stadig på fri fod. Den ene af de to fritløbende aber stak hovedet frem fra en nærtliggende skov, da de to andre gik i fælden. Den sidste abe befinder i byen Balle, som ligger halvanden kilometer væk fra Munkholm Zoo.

1 af 2 
2 af 2 
17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere