Zoo-leder efter tigerdrab: Derfor kan det gå så galt

Efter bare tre uger har en nyankommen tiger i Københavns Zoo dræbt en af de to huntigere. Chefen med ansvaret for dyrene forklarer, hvorfor det skete

Hør divisionschef i København Zoo, Lars Holse, fortælle om episoden her (Video: Kenneth Meyer)

Se hele interviewet med zoo-chefen i videoen ovenfor.

Det gik uventet dramatisk for sig torsdag eftermiddag i Københavns Zoologiske Have, da en hantiger, efter en voldsom slåskamp, slog en af havens to huntigere ihjel.

Denne hantiger ankom for tre uger siden til Københavns Zoo fra Moskva, men allerede nu har han skabt store problemer. Foto: Ritzau Scanpix/LISELOTTE SABROE Samfund - 22. mar. 2018 - kl. 16:55 Hantiger amok i Københavns Zoo: Huntiger død

Den sibiriske hantiger havde kun været i den danske zoo i små tre uger, før den voldsomme episode fandt sted. De to tigere var kommet op at slås ved tretiden, hvor den zoologiske have stadig var åben, og derfor var der også flere tilskuere til kampscenerne.

Og det var netop en af dem, der gjorde personalet opmærksomme på, at tigrene var røget i totterne på hinanden, fortæller divisionshcef i Københavns Zoo, Lars Holse:

- Vi kalder vores medarbejdere til stedet med det samme. Både dem, der skal håndtere tigrene, men også dem, der skal håndtere gæsterne. Det er jo sådan, at det foregik i åbningstiden, og derfor har der været gæster, som har set det her, og det kan virke voldsomt, når man ikke er forberedt på det.

Han fortæller samtidig til Ekstra Bladet, at det ikke er hverdagskost, at tigre kommer i så aggressive kampe med hinanden:

- Det er ikke normalt. Det er normalt, at rovdyr godt kan komme op at slås. De kan blive uenige, og når de bliver det, så slås de, og så er der lyd på og skarpe negle, men det er meget sjældent, at vi har sådan en situation her.

Artikel fortsætter under billedet..

Hantigeren er blevet sat i bur de næste par dage, før Københavns Zoo vil lukke ham ud i anlægget til den sidste huntiger igen. Foto: Ritzau Scanpix/LISELOTTE SABROE
Hantigeren er blevet sat i bur de næste par dage, før Københavns Zoo vil lukke ham ud i anlægget til den sidste huntiger igen. Foto: Ritzau Scanpix/LISELOTTE SABROE

Ingen tegn på spændinger
Hantigeren ankom fra Moskva 9. marts, hvorefter han var blevet introduceret til de to huntigere, før de blev lukket ud i samme anlæg. Der havde ifølge den ansvarshavende chef ikke været optræk til ballade mellem de tre tigre:

- Der har ikke umiddelbart været spændinger, som har indikeret, at vi ville få sådan et kraftigt resultat, som det vi har fået i dag.

Lars Holse oplyser videre, at dyrlægerne ud fra huntigerens skader kan se, at hantigeren har bidt hende i hovedet. Huntigeren er derfor ret hurtigt omkommet af sine kvæstelser. Men han forventer ikke, at tigerdrabet vil få konsekvenser for hantigeren:

- Vores reaktion er, at vi skal se situationen an. Vi har lukket hannen ind, og nu starter vi så forfra med at introducere de to tilbageværende tigere. Det kan godt være, vi trækker den lidt for at være sikre på, at der ikke sker noget igen, men vi har ingen betænkeligheder ved at lukke dem ud sammen igen.

Artikel fortsætter under billedet..

Læserfoto
Læserfoto

Ekspert: Sådan kan det være sket
Der kan være flere forklaringer på, hvorfor han- og huntigeren i Københavns Zoo kom oppe at slås torsdag eftermiddag. Det mener overdyrepasser fra Aalborg Zoo, Frank Thomsen.

En ting er, at tigeren er et stærkt rovdyr, og der derfor ikke skal så meget til, før deres interne kampe kan få fatale konsekvenser. Derudover er de et meget aggressivt dyr med et stort temperament, som ikke kan enes med alle artsfæller.

- Dyr i zoologiske haver kan faktisk være værre end dem i naturen. De er vant til, at man ikke trækker sig fra en kamp - for det kan de ikke rigtigt, da de jo bor i et bur. Det gør, at de står mere fast, og fortsætter de kampe, som opstår, hvorimod tigre i de fri i større grad vil gå sin vej, siger Frank Thomsen.

Selvom han ikke kan sige med sikkerhed, hvorfor kampen i Københavns Zoo startede, er han ikke i tvivl om, at det har handlet om en intern irritation mellem tigrene.

Og højst sandsynligt fra huntigerens side, som nok er blevet sur over, at den nye han har været for påtrængende.

- Vi ser tit, at tigrene bliver uvenner, når hunnerne er på vej i brunst. Så begynder de at dufte, og det får hannerne til at nærme sig. Men er hunnerne ikke selv klar, så bliver de meget sure - og da de har et stort temperament, så siger de også tydeligt fra, forklarer overdyrepasseren.

Han mener, at brunsten sagtens kan være forklaringen på, hvorfor tigrene kom op at slås i dag - men han tror ikke på, at det har været hantigerens intention at slå hunnen ihjel.

- Der skal ikke så meget til, før det går galt. De er jo nogle stærke dyr, og hannerne er næsten dobbelt så store som hunnerne, så der skal ikke så meget til. Et forkert bid eller en pote i pulsåren, så går det stærkt, siger Frank Thomsen.

Han mener, det er en sørgelig dag for Københavns Zoo. Han ved, de er kede af tabet, og han føler med dem.

119 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere