Zoo ramt af nedlukning: Anmoder om at holde åbent

Vejle Kommune har anmodet om, at Givskud Zoo fortsat kan holde åbent, selvom sognet lukker ned

Givskud Zoo er ramt af nedlukningen i Givskud Sogn. Foto: Holger Bundgaard/POLFOTO
Givskud Zoo er ramt af nedlukningen i Givskud Sogn. Foto: Holger Bundgaard/POLFOTO

Selvom smitten i Givskud Sogn i Vejle Kommune de seneste dage er steget så voldsomt, at sognet nu er ramt af den automatiske nedlukning, har Vejle Kommune anmodet om, at Givskud Zoo fortsat kan holde åbent.

Den zoologiske have er ellers ramt af nedlukningen, da den ligger i Givskud Sogn. Det bekræfter Vejle Kommune til Ekstra Bladet.

De seneste syv dage har der været 1725 nye smittede per 100.000 indbyggere, 21 nye smittede personer og en positivprocent på syv. Sognet opfylder dermed alle tre krav for nedlukning.

Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Til Ekstra Bladet fortæller Diana Krogstrup, der er sundhedschef i Vejle Kommune, at man har anmodet Styrelsen for Patientsikkerhed om, at haven fortsat kan holde åbent.

- Argumentet for at de eventuelt skal have lov at åbne er, at det ligger i udkanten af sognet og som sådan ikke har noget med sognet at gøre, fortæller hun.

- Der er ikke så mange af de ansatte, der bor i sognet, det er udendørs, og folk sidder i deres egne biler det meste af tiden, siger hun.

Styrelsen for Patientsikkerhed tager stilling til Vejle Kommunes anmodning på et møde fredag.

Står til stort tab
Direktør i Givskud Zoo, Richard Østerballe, fortæller til TV SYD, at han er ærgerlig over nedlukningen, og parken i værste tilfælde står til et stort tab.

Parken lukker fredag, men Richard Østerballe håber, at parken kan åbne før nedlukningen slutter.

- Jeg forestiller mig, at vi får en dispensation, så vi må åbne igen, siger han til TV SYD.

Artiklen fortsætter under billedet...

Richard Østerballe har været direktør i Givskud Zoo siden 2002. Foto: PR Foto
Richard Østerballe har været direktør i Givskud Zoo siden 2002. Foto: PR Foto

Nedlukningen af Givskud Sogn gælder i mindst en uge, og for at de igen kan åben kræver det, at mindst et af de tre nedlukningskrav ikke er opfyldt i en uge i træk.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Da Mette Frederiksen i marts fortalte, at man var nået til enighed om en langsigtet genåbningstale, fortalte hun også, at lokale nedlukninger - som den Givskud Sogn - ville blive nødvendigt for at kunne åbne resten af samfundet.