Zuckerberg indrømmer fejl: Jeg er ked af det

Facebook vil undersøge alle apps, som før 2014 havde adgang til store mængder data, skriver han på sin Facebook-profil

Facebooks topchef, Mark Zuckerberg, siger, at der blev 'begået fejltagelser' med Cambridge Analytica.

Facebook vil undersøge alle apps, som før 2014 havde adgang til store mængder data, skriver han i et opslag på sin Facebook-profil:

- Jeg vil gerne dele en opdatering på Cambrigde Analytica-situationen. Vi har ansvaret for at beskytte jer, og hvis vi ikke kan det, så fortjener vi jer ikke, skriver han blandt andet og fortsætter:

- Jeg har arbejdet på at forstå præcis, hvad der skete, og hvordan man sørger for, at det ikke sker igen. Den gode nyhed er, at de vigtigste tiltag for at forhindre dette i at ske igen, har vi allerede taget for år siden. Men vi har også lavet fejl, der er mere at gøre, og vi skal oppe os og gøre det, skriver Mark Zuckerberg.

I studiet hos CNN uddybede Zuckerberg senere 'fejlen':

- Jeg er meget ked af, det skete, sagde Zuckerberg, og tilføjede, at hvis ikke Facebook er i stand til at beskytte sine brugeres data, så:

- ... fortjener vi ikke muligheden for at tjene folk.

Nye tiltag på vej
I Mark Zuckerbergs redegørelse er der også konkrete løsninger i sigte. Mediemogulen skriver således i slutningen af opslaget, at man som konsekvens af sagen med Cambridge Analytica nu har taget to tiltag:

- For det første vil vi undersøge alle apps, der har haft adgang til så store mængder information, inden vi ændrede vores platform for dramatisk at reducere datatilgangen i 2014, og vi vil foretage en fuldstændig revision af enhver app med mistænkelig aktivitet, skriver Mark Zuckerberg.

Se de afslørende optagelser, der har fået lavinen til at rulle mod Facebook. Video: AP/Channel 4

I samme ombæring skriver Facebook-stifteren, at man også vil begrænse mulighederne for data-adgang:

- For det andet vil vi begrænse udvikleres dataadgang endnu mere for at forhindre andre former for misbrug. For eksempel fjerner vi adgangen til dine data, hvis du ikke har brugt deres app om 3 måneder. Vi reducerer de data, du giver en app, når du logger ind - til kun dit navn, profilfoto og e-mail-adresse, skriver Mark Zuckerberg.

Regeringer kræver svar
Regeringer rundt om i verden har krævet en forklaring, efter at det er blevet afsløret, hvordan det lykkedes Cambridge Analytica at stjæle data fra 50 millioner amerikanske profiler på Facebook.

Det skete i forbindelse med den amerikanske valgkamp i 2016 for at hjælpe Donald Trump med at blive præsident.

I weekenden  var Facebook ude med en officiel meddelelse, hvor det blev gjort klart, at man har suspenderet virksomhedens konto.

Afsløringen i New York Times og britiske The Observer i weekenden har fået kursen på Facebooks aktier til at falde brat.

Læs mere om Facebook-skandalen her

Samfund - 20. mar. 2018 - kl. 20:31 Firma bag Trumps sejr fanget på skjult kamera: Sådan afpresser de

Se også: Facebook suspenderer Cambridge Analytica, der arbejdede for Trump under valgkamp

Se også: Tidligere Facebook-medarbejder om databehandling: - Chokerende og skræmmende

Se også: Selskab afviser misbrug af Facebook-data i Trumps valgkamp

90 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere