Stadigt flere politiske fanger i Rusland

Antallet af politiske fanger i Rusland stiger og nærmer sig niveauet fra Sovjet-æraen

Menneskerettighedsaktivisten Lev Ponomarev ved en konference i Ruslands ledende menneskerettighedsgruppe, Memorial. Gruppen siger, at antallet af politiske fanger tager til i Rusland og er steget fra 362 sidste år til over 420 i år. Foto: Alexander Nemenov/Ritzau Scanpix
Menneskerettighedsaktivisten Lev Ponomarev ved en konference i Ruslands ledende menneskerettighedsgruppe, Memorial. Gruppen siger, at antallet af politiske fanger tager til i Rusland og er steget fra 362 sidste år til over 420 i år. Foto: Alexander Nemenov/Ritzau Scanpix
Følg Nyheder

Rusland får stadigt flere politiske fanger.

Antallet af personer, som sidder fængslet på grund af deres overbevisning, er rekordstort.

Det rapporterer den russiske menneskerettighedsorganisation Memorial, oplyser Sveriges Radio.

- 420 personer er for øjeblikket fængslet på grund af deres politiske holdninger, skriver Memorial. Organisationen tilføjer, at der findes endnu flere politiske fanger, som endnu ikke er blevet registreret.

Antallet af politiske fanger er steget markant gennem de seneste år. Det er på vej mod et niveau, som kan sammenlignes med niveauet ved sovjetæraens slutning. Der var i slutningen af sovjettiden over 700 politiske fanger i landet.

Memorial blev dannet i Moskva i 1989 som en civilretlig gruppe. Det er en selvstyrende privat og civil organisation, som anvender internationale kriterier for at klassificere hvem, der er politiske fanger.

Her indgår blandt andet Amnesty Internationals definition af samvittighedsfanger. Det er personer, der fængsles på grund af deres holdninger, og som ikke er fortalere for vold.

Definitionerne omfatter også trosmæssige tilhørsforhold, etnicitet og seksuel observans.

Der er 68 medlemmer af Jehovas Vidner, som blev forbudt i Rusland i 2017, blandt fangerne.

Den mest prominente af de hundredvis af politiske fanger i Rusland er Kreml-kritikeren Aleksej Navalnyj. Han vendte tilbage til Rusland i januar, efter at være blevet behandlet i Tyskland for et nervegiftangreb i 2020. Han blev fængslet, i samme øjeblik han landede i Moskvas lufthavn.

Hans politiske bevægelse blev forbudt. Desuden blev en række medier klassificeret som 'udenlandske agenter'.

Sidste år var der officielt 362 politiske fanger.

– Vi er på vej tilbage til de metoder, som blev praktiseret i sovjettiden, siger journalisten Aleksandr Podrabinek ifølge Memorial.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby