Statsanklager vil have grupper til at betale for kongresangreb

Højreradikale grupper har gjort stor skade på Washington D.C. og bør straffes økonomisk, mener statsanklager

Statsanklager Karl Racine fortalte tirsdag, at der anlægges et civilt søgsmål mod grupperne Oath Keepers og Proud Boys. Det gjorde han foran Kongressen i USA. Foto: Jonathan Ernst/Reuters
Statsanklager Karl Racine fortalte tirsdag, at der anlægges et civilt søgsmål mod grupperne Oath Keepers og Proud Boys. Det gjorde han foran Kongressen i USA. Foto: Jonathan Ernst/Reuters
Følg Nyheder

Grupperne Proud Boys og Oath Keepers vil blive retsforfulgt i forbindelse med angrebet på den amerikanske kongres 6. januar 2021.

Det oplyser statsanklager Karl Racine i District of Columbia, der er den særlige administrative region, hvor hovedstaden Washington ligger.

Racine siger, at grupperne har gjort både fysisk og økonomisk skade på Washington D.C. og byens indbyggere.

Han fortæller, at man vil gå efter 'alvorlige' økonomiske straffe til grupperne.

Ved det voldelige stormløb 6. januar indtog hundredvis af personer - hovedsageligt Trump-støtter - Kongressen i USA. Fem personer mistede livet enten kort inden, under eller efter urolighederne. Adskillige blev kvæstet.

Der er tale om et civilt søgsmål.

Det har blandt andet til formål at få dækket de omkostninger, der var ved at sende hundredvis af betjente til U.S. Capitol for at forsvare kongresbygningen. Også omkostninger efter angrebet til behandling og orlov med løn søges dækket.

- Vi har til hensigt at stille disse voldelige kriminelle og deres voldelige hadgrupperinger til ansvar og få så mange penge i erstatning som muligt, siger Karl Racine.

De to grupper anklages også for vold og overfald. Derudover sagsøges yderligere 80 personer for at have været involveret i stormløbet.

Søgsmålet omtaler ifølge nyhedsbureauet Bloomberg angrebet som 'koordineret indenrigsterrorisme'.

Proud Boys og Oath Keepers samt gruppernes ledere beskyldes for at have 'arbejdet sammen om at planlægge og finansiere samt skaffe omtale og rekruttere til deres planlagte angreb'.

- Resultatet af den planlægning, angrebet 6. januar, var ikke en demonstration, står der i søgsmålet.

- Det var koordineret indenrigsterrorisme.

I alt er knap 700 mennesker blevet sigtet efter angrebet, blandt andet af USA's justitsministerium. Flere af lederne af Proud Boys og Oath Keepers har erkendt deres skyld.

Lørdag skrev CNN, at over 50 personer indtil videre har fået en dom for deres rolle i angrebet. Under halvdelen af sagerne er endt med fængselsstraf.

De hårdeste straffe har været på cirka tre et halvt år og er gået til Jacob Chansley - der blev kendt som 'QAnon-shamanen' på grund af en pelshat med horn, som han bar under urolighederne - samt en mand ved navn Scott Fairlamb.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.