Stille og rolig jubel

Århusianerne tog imod Mettets åbning med afdæmpet glæde 

It- studerende Oliver Jeppesen, 25 år med sin kæreste Mathilde Sandgaard, 25 stud. cand it - og svigermor Lone Sørensen, sygeplejerske, 60 år. var nogle af de få, der gik aftentur i den afdæmpede stemning i Aarhus -  efter Mette Frederiksen igen havde åbnet lidt mere af Danmark. Foto: Claus Bonnerup
It- studerende Oliver Jeppesen, 25 år med sin kæreste Mathilde Sandgaard, 25 stud. cand it - og svigermor Lone Sørensen, sygeplejerske, 60 år. var nogle af de få, der gik aftentur i den afdæmpede stemning i Aarhus - efter Mette Frederiksen igen havde åbnet lidt mere af Danmark. Foto: Claus Bonnerup

Hvis nogle havde ventet den helt store fest, da Mette Frederiksen åbnede op for mere aktivitet i det ellers coronalukkede Danmark, må de vente et uvist antal uger endnu.

Da tv-skærmene var slukkede, gik Ekstra Bladet en tur i Aarhus for at vejre stemningen blandt de få, der havde bevæget sig ud i aftenskumringen for at fejre udsigten til en lysere tid - og hvor en rammende beskrivelse lakonisk lød på jysk fra Bjarne Soegaard: Det føles som en meget stille og rolig jubel.   

Bare dejligt
- Jeg blev hverken overrasket eller skuffet over regeringens plan, men jeg har bare en følelse af, at det er rart, at det hele åbner lige så stille nu, sagde Oliver Jeppesen, der var taget med sin kæreste og svigermor på aftentur ved havnen i Aarhus.

- Det er svært at vide, hvad det vil få af konsekvenser, men det føles rart. Især når det gælder fodbold. Det glæder jeg mig meget til - bare det at kunne se det på tv. Det er bare dejligt, sagde Oliver.

Også Mathilde og svigermor Lone havde ros til regeringens plan:

- Man er nødt til at åbne lidt ad gangen, og selvom nogle føler, det er uretfærdigt, at netop de ikke får noget ud af det, så er det klogt at gøre det på den her måde, siger Mathilde Sandgaard, mens hendes mor Lone Sørensen nikker samstemmende: Ja, det er rigtig godt for Danmark, og jeg tror, vi har lært meget om sundhed og hygiejne i den her periode. Noget, som vi kan bruge i andre sammenhænge, hvis der kommer en ny bølge eller en anden virus i fremtiden. Mette F. har gjort det godt, og vi er trygge. Det er en god og klog beslutning ikke at åbne med et større brag end det her nu, hvor jeg tror, sygehusene og beredskabet er godt rustet til at klare det, der vil komme. 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Rolig jubel

Karla og Bjarne Soegaard. Foto: Claus Bonnerup
Karla og Bjarne Soegaard. Foto: Claus Bonnerup
 

Karla Soegaard, butiksassistent og Bjarne Soegaard, selvstændig IT-konsulent:

- Det er en god følelse, at der bliver åbnet lidt op nu. Vi danskere er frie mennesker, og selvom vi ikke har været indespærret, så føles det på en måde sådan, og der er jo stadig restriktioner. Vi frygter, at det bliver svært for restauranterne at overholde restriktionerne, og at der vil komme kø mange steder, men vi må se det an.

- Vi kommer ikke selv til at mærke så meget til åbningen, for vi fortsætter med at arbejde, som vi plejer. Bjarne hjemmefra og Karla i butikken. Men det føles da rart, at det formentligt går den rigtge vej. Vi vil nok kalde den følelse vi har for 'en meget stille og rolig jubel'.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lidt skuffet

Laura Væver, 25 år og tandlægestuderende.

Laura Væver. Foto: Claus Bonnerup
Laura Væver. Foto: Claus Bonnerup
 

Jeg havde troet, der ville blive åbnet noget mere op. Jeg er faktisk lidt skuffet. Især over det med at man stadig kun må være ti mennesker forsamlet. Nu har jeg været sammen med de samme ti mennesker i to måneder, og det havde været rart at kunne få åbnet lidt mere op for det sociale. Jeg havde håbet, der var blevet lukket mere op, for selv om vi kan gå på restauranter nu, så bliver det jo med de samme mennesker, så forskellen er ikke så stor. Så jeg venter lidt med at juble.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

God tackling

Sara Bjerg. Foto: Claus Bonnerup
Sara Bjerg. Foto: Claus Bonnerup
 

Sarah Bjerg, 22 år, medicinstuderende.

- Jeg sidder bare på universitetet og studerer, så åbningen nu kommer ikke rigtigt til at involvere mig og min situation ret meget. Jeg synes ikke, det har været for restriktivt indtil videre, og statsministeren har tacklet det godt, men det kunne selvfølgelig have været dejligt, hvis hun havde åbnet universiteterne også. Faktisk er det lidt svært at se, hvorfor vi ikke kan have forelæsninger nu. Men man kan selvfølgelig sige, at os, der alligevel sidder hjemme og studerer, kan lige så godt blive ved med det - og folk, der arbejder, kan blive ved med det, mens man stille og roligt kan åbne for alt det, der ikke kan gøres hjemmefra.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hellere påpasselig

Sosan Kader. Foto: Claus Bonnerup
Sosan Kader. Foto: Claus Bonnerup
 

Sosan Kader, 22 år, studerende.

- Det er ikke den store overraskelse, men stille og roligt. Man kan godt kritisere regeringen for, at det er en alt for langsom åbning, men var det modsatte sket, havde man også kunnet kritisere det. Jeg synes, det virker som en udmærket strategi, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Havde Mette Frederiksen åbnet for hurtigt, havde man også kunnet kritisere det. Så hellere være påpasselig. 

FAKTA: Disse brancher kan genåbne i fase 2

Der er torsdag aften landet en aftale mellem partierne om næste fase af genåbningen af Danmark.

Åbningen i fase 2 kan ske forskellig tempo. Det betyder, at nogle kan åbne med det samme, mens andre må vente til 18. maj.

Her er en oversigt over genåbningens fase 2.

Disse må åbne med det samme

  • Professionel idræt uden tilskuere kan åbne straks.
     
  • Udendørs idræts- og foreningsliv.
     
  • Zoologiske anlæg, hvor gæsterne er i bil.
     
  • Flere privatansatte kan møde fysisk ind på arbejde.

Disse kan åbne fra 11. maj

  • Storcentre og hele detailhandlen.

Disse kan åbne fra 18. maj

  • Restauranter, caféer og lignende kan åbne dørene fra 18. maj. Statsminister Mette Frederiksen fortæller på pressemødet torsdag, at det også inkluderer værtshuse. Der er dog en række retningslinjer, der skal overholdes.
     
  • Eleverne fra 6.–10. klasse. Kommuner og skoler får lokal fleksibilitet til at tilrettelægge den nærmere organisering inden for de sundhedsfaglige retningslinjer. Det gælder også klubtilbud.
     
  • Efterskoler.
     
  • Folkekirken og trossamfund.
     
  • Ind- og udlån på biblioteker.
     
  • Undervisning og eksamener med krav om fysisk fremmøde. Desuden åbner særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), erhvervsuddannelser (EUD) og Forberende Grunduddannelse (FGU).

Kilde: Statsministeriet

Se også: Q: Mettes statister

102 kommentarer
Vis kommentarer