Annonce:
Annonce:

Stormcenter advarer: Ekstremt farlig orkan vil ramme USA

16 år efter orkanen Katrina rammes Louisiana og nabostater af orkan med vindstyrke på 225 kilometer i timen

Orkanen Ida nærmer sig de stater i USA med kystområder ud til Den Mexicanske Golf. Den ventes at gå i land natten til mandag som en kategori fire orkan. Tusindvis af beboere er på flugt fra kystområderne. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Orkanen Ida nærmer sig de stater i USA med kystområder ud til Den Mexicanske Golf. Den ventes at gå i land natten til mandag som en kategori fire orkan. Tusindvis af beboere er på flugt fra kystområderne. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Annonce:

De lokale myndigheder i Louisiana og andre amerikanske stater ud til Den Mexicanske Golf advarer lørdag borgerne.

Advarslen handler om orkanen Ida. Den vil senere i weekenden ramme kysten med vindstyrker på op til 225 kilometer i timen.

USA's stormcenter, NHC, er blandt de instanser, der advarer om orkanens styrke:

- Ida ventes at blive en ekstremt farlig orkan, når den nærmer sig den nordlige golfkyst søndag, lyder det fra NHC.

Samtidig anbefaler centeret, at borgere og virksomheder i en fart får sikret sig mod orkanen.

Titusinder af lokale beboere flygter fra kystområderne. Det rapporterer nyhedsbureauet Reuters.

Allerede lørdag aften dansk tid ventes USA's sydlige kyst at blive ramt af vinde af stormstyrke. Derefter ventes orkanen natten til mandag dansk tid at nå Louisianas kyst. Det bliver som en kategori 4-orkan.

Da Lousiana og byen New Orleans i august 2005 blev ramt af orkanen Katrina, var det en voldsom kategori 5-orkan med vindstyrker op til 280 kilometer i timen. Dengang omkom over 1800 mennesker.

- Tiden er ikke på vores side. Orkanen vokser hurtigt, den bliver intensiveret, advarer New Orleans borgmester, LaToya Cantrell, på tv om orkanen Ida.

Med orkanen følger store mængder vand, både fra havet og fra himlen. Myndighederne forbereder sig på omfattende ødelæggelser og oversvømmelser.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: