Strømsvigt lammede PostNord: Kan igen udlevere pakker

Siden eftermiddag har det over hele landet ikke været muligt at afhente Postnord-pakker ved posthuset. Det skyldtes en strømafbrydelse i deres datacenter. Nu kan kunder igen hente pakker og breve på posthuset

Et stort strømnedbrud i PostNords datacenter, har siden i eftermiddags forhindret danskerne adgang til deres pakker og breve - men det er nu ovre.

- Alle kunder kan igen hente pakker og breve i hele landet - og til dem der ikke kan vente, er der nogle få posthus der har døgnåbent, siger PostNords pressemedarbejder

Teknikerne har nemlig fået scanner-systemet til at virke igen.

PostNords it-system har været nede over hele landet siden tirsdag eftermiddag. Det betød, at det ikke har været muligt at få udleveret sin pakke i et af de 1050 posthuse.

- Problemet skyldtes en strømafbrydelse i vores datacenter i Valby. Det har også ramt det nødberedskab, der normalt skulle sende manuelle lister med pakkernes placering på hylderne ud til butikkerne, lyder det fra PostNord til Ekstra Bladet.

Med den manuelle nødliste ville personalet normalt kunne se, hvor pakkerne er landet på hylderne, men dem kunne PostNord heller ikke sende ud, så det er dobbelt op på uheld på grund af strømafbrydelsen.

PostNord blev gjort opmærksom på problemet fra kunder, der skrev på facebook-siden, at de var gået på posthuset forgæves. Kunderne blev nægtet deres pakker af personalet, der ikke kunne udlevere pakker, så længe systemet ikke virker.

En kvindelig pakke-modtager skrev på facebook, at posthuset holder fast på hendes ejendel uden berettigelse.

En anden kvinde skrev på facebook, at hun står i samme situation, og at personalet ikke engang vil kigge efter hendes pakke.

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere