Annonce:
Annonce:

Studie: Coronapandemien startede ikke i et laboratorie

Nye studier sætter igen to streger under, at coronapandemien startede på dyremarked i den kinesiske by Wuhan

Arbejdere udenfor markedet, som betragtes som arnestedet for coronapandemien i flere nye studier. Billedet er taget i marts 2020. Foto: Hector Retamal/Ritzau Scanpix
Arbejdere udenfor markedet, som betragtes som arnestedet for coronapandemien i flere nye studier. Billedet er taget i marts 2020. Foto: Hector Retamal/Ritzau Scanpix
Annonce:

Coronapandemien startede på et dyremarked i Wuhan i Kina. Det slår flere nye studier fast.

Dermed er teorien, om at virusset skulle være skabt på et laboratorie, endnu engang fejet af banen.

Undersøgelserne er publiceret i tidsskriftet Science tirsdag.

Forskningsresultatet, der kan betragtes som to streger under et facit, der er blevet betvivlet siden virusudbruddets start, er vigtigt for at kunne forhindre en eventuelt kommende pandemi.

En af undersøgelserne kortlægger pandemiens geografiske mønster i de første måneder efter udbruddet i december 2019. Her er det tydeligt, at de første tilfælde var tæt forbundet til markedet Huanan Market i Wuhan.

En anden af undersøgelserne viser, at det er usandsynligt, at coronavirus har cirkuleret bredt blandt mennesker inden november 2019.

Der har været præsenteret foreløbige versioner af begge undersøgelser, men nu er de blevet fagfællebedømt og efterfølgende bragt af et anerkendt videnskabeligt tidsskrift.

Resultaterne understreger, at det ”simpelthen ikke er plausibelt, at virusset er opstået på nogen andre måder end gennem dyrehandel på markedet i Wuhan”.

Det forklarer Michael Worobey, som er en af forskerne bag undersøgelserne og til daglig tilknyttet University of Arizona.

- Det opstod på markedet og spredte sig derfra, siger han.

I februar sidste år sendte også WHO et hold af forskere til Kina for at undersøge virussets oprindelse. De konkluderede, at virusset formentlig kom fra flagermus, men at der stadig var brug for flere undersøgelser for at fastslå dette.

WHO's generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, erkendte senere, at efterforskningen blev besværliggjort af manglende samarbejdsvillighed fra Kina.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Nej tak, Søren Pape - du skal ikke være statsminister
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: