Studie: Sverige eksporterede corona til nabolande

Sveriges coronastrategi bidrog til, at smitten bredte sig fra Sverige til andre lande, viser undersøgelse

Fra december 2020 til april 2021 havde Sverige indført indrejseforbud fra Danmark for at begrænse smittespredning. Men Sverige var selv den største nettoeksportør af smitte, viser ny undersøgelse. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Fra december 2020 til april 2021 havde Sverige indført indrejseforbud fra Danmark for at begrænse smittespredning. Men Sverige var selv den største nettoeksportør af smitte, viser ny undersøgelse. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Coronasmitte blev spredt fra Sverige til nabolandene i det første år af pandemien.

Det viser en ny undersøgelse, der er foretaget af svenske, norske og australske forskere.

Forskerne har analyseret over 71.000 smitteprøver fra de nordiske lande.

- I det første år af coronapandemien var Sverige faktisk en nettoeksportør af coronavirusset til vores nordiske nabolande, siger John Pettersson, der er forsker ved Zoonosis science center ved universitetet i Uppsala, til tv-stationen SVT.

Coronavirus muterer løbende. Ved at bruge oplysninger om hvornår prøverne er taget - samt detaljerede data om virussets arvemasse - kan man lave en slags 'tidskalibreret genetisk stamtræ' for, hvordan virusset har spredt sig i Norden i det første år, forklarer John Pettersson.

Undersøgelsen viser, at Sverige har flest forgreninger på virussets stamtræ. Det vil sige flest tilfælde af smitte, der er vandret videre til de øvrige lande.

Det gælder både, når man ser på de absolutte tal og i forhold til antal indbyggere.

Ifølge forskerne bag studiet skyldes det formentlig, at Sverige ikke indførte samme restriktioner som de øvrige nordiske lande i begyndelsen af pandemien.

Derfor var antallet af smittede også højere i Sverige. Det gav ifølge forskerne virusset bedre muligheder for at mutere.

Det viser sig også, at smittekæder med ophav i Sverige har krydset landegrænser i flere hundrede tilfælde.

Det er især gået ud over Finland, der modtog det meste af denne viruseksport fra Sverige, forklarer John Pettersson.

- Formentlig var det finner, der ikke var omfattet af det finske indrejseforbud, der bragte smitten med sig fra Sverige, når de vendte tilbage til hjemlandet, siger han.

- Omvendt ser vi næsten ingen viruseksport overhovedet fra Finland til Sverige.

Også Danmark har været en nettoeksportør af virusset, viser undersøgelsen. Dog ikke i samme grad som Sverige.

Forskerne peger også på, at både Danmark og Sverige er transitlande.

Studiet er offentliggjort i Eurosurveillance. Det er et tidsskrift udgivet af Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC).

Bliv opdateret på de danske smitte- og vaccinetal.

Bliv opdateret på de danske coronatal her.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.