Annonce:
Annonce:

Sult og kulde: Mor og baby døde til søs

Fem mænd, et spædbarn og tre kvinder omkom op til weekenden under tragiske omstændigheder efter sejlads over Middelhavet, mens 42 personer fra samme migrantskib blev reddet i land

Kystvagter lykkedes med at redde 42 personer, efter sejlads på et migrantskib ud for den italienske ø Lampedusa

Annonce:

Fem mænd, en fire måneder gammel baby og tre kvinder, hvoraf den ene var gravid, er op til weekenden døde af sult eller kulde under farefuld sejlads på et migrantskib ud for den italienske ø Lampedusa.

Det rapporterer flere italienske medier og nyhedsbureauerne Ansa og AFP med flere tolke og øens borgmester Filippo Mannino som kilde.

Kystvagter lykkedes til gengæld med at redde 42 overlevende migranter i land fra samme fartøj. De var alle gennemblødte og stærkt afkølede efter fem døgn til søs med temperaturer under frysepunktet om natten. Migrantskibet skulle angiveligt være stævnet ud forrige søndag fra den tunesiske by Sfax.

Det menes, at yderligere en person er afgået ved døden under overfarten. Men det har ikke været muligt at bjærge vedkommendes lig.

Annonce:

Overlevende fra overfarten over Middelhavet har forklaret, at et fire måneder gammelt spædbarn afgik ved døden om bord, hvorefter barnets mor sænkede det i havet i sorg og desperation.

En mand sprang spontant i vandet i håb om at skaffe liget tilbage, og det overlevede han ikke. Kilderne rapporterer, at barnets mor var blandt de omkomne.

Den tragiske hændelse er opstået, mens EU's kommissær for menneskerettigheder Dunja Mijatovic har anmodet den italienske regering om at revurdere en beslutning om at fremme anti-immitration, så den i højere grad vægter hjælp til nødlidende personer om bord på migrantskibe.

Op imod 5000 migranter er ifølge det italienske indenrigsministerium foreløbig gået i land i Italien siden årets begyndelse. Det er 2000 flere end i samme periode i 2022.

Russiske kaptajner bliver anholdt: 'Systematisk'

EU-lande bruger ikke mulighed for at sende afviste asylsøgere hjem

Redningsbåde samler 110 migranter op på Middelhavet

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Fra i dag skal hun kaldes for Sylteminister
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: