Annonce:
Annonce:

Sverige: To mistænkte tilfælde af coronavarianten Omikron

En person fra Skåne er smittet med Omikron. Også to personer i Jönköping kan være smittet med varianten

Omikron er muligvis kommet til Sverige. I Danmark har man allerede bekræftet de to første tilfælde af den nye coronavariant. Foto: Dado Ruvic/Reuters
Omikron er muligvis kommet til Sverige. I Danmark har man allerede bekræftet de to første tilfælde af den nye coronavariant. Foto: Dado Ruvic/Reuters
Annonce:

Sverige har mandag registreret sit første tilfælde af coronavarianten Omikron.

Det oplyser den svenske sundhedsstyrelse, Folkhälsomyndigheten.

- Varianten er blevet konstateret i en prøve, der blev taget for lidt over en uge siden fra en person, der bor i Skåne. Personen var for nylig kommet hjem fra et besøg i Sydafrika, skriver Folkhälsomyndigheten.

Det var i Sydafrika, at Omikron, der også kendes som B. 1.1.529, første gang blev registreret. Det er siden fundet i mange andre lande.

- Det var forventet, at vi ville finde varianten i Sverige, fordi den er blevet opdaget i mange andre lande i Europa.

- De oplysninger, vi har om varianten, gør, at vi bør tage det her meget alvorligt, indtil vi har mere viden, siger Karin Tegmark Wisell, der er generaldirektør i Folkhälsomyndigheten.

Annonce:

Omikron frygtes at være mere smitsom end tidligere udgaver af coronavirus. Den har ligesom andre varianter fået navn efter det græske alfabet.

Foruden den smittede person fra Skåne har Sverige potentielt fundet Omikron-smitte hos to personer i Jönköping.

De to er ligeledes for nylig vendt hjem fra en rejse i Sydafrika.

Spanien har mandag også bekræftet et tilfælde af Omikron. Den er også blevet registreret i blandt andet Belgien, Holland, Italien, Portugal, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig.

Varianten har også fundet vej til Danmark, hvor der hidtil er to bekræftede tilfælde. Derudover undersøges ni andre tilfælde, hvor der mistænkes at være tale om varianten, oplyser Statens Serum Institut mandag.

I Sverige bliver de to mistænkte tilfælde mandag undersøgt på et laboratorie hos den svenske sundhedsstyrelse, Folkhälsomyndigheten.

- Som normalt er de blevet bedt om at holde sig hjemme. Egentlig gælder der ikke andre regler, men vi holder ekstra øje med, at der bliver gennemført en effektiv smitteopsporing, siger Malin Bengnér, der er læge i Jönköping.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bar røv - eller vi betaler 143 milliarder
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: